Er du ny i elberegninger, og mangler at tilegne dig viden omkring de basale informationer, der anvendes i elberegninger? Så er dette indlæg sammen med indlægget omkring de elektriske love et rigtig godt sted at starte. I dette indlæg, vil jeg beskrive og forklare forskellen på de forskellige forbindelser – nemlig serieforbindelse, parallelforbindelse og blandede forbindelser. Derefter vil jeg anbefale dig at læse videre om jævnstrømsteori.
Serieforbindelse
En serieforbindelse er en forbindelse, hvor komponenterne er koblet i forlængelse af hinanden. I jævnstrømskredsløb er det ofte resistorer, der er koblet i serie, mens der i vekselstrømsteori kan være både resistorer, induktorer og kapacitorer. Uanset hvilken type spænding der påtrykkes forbindelsen, vil princippet bag serieforbindelse være det samme.
Når man beregner en serieforbindelse, er der nogle generelle grundregler, man skal kende:
- Strømmen er altid ens igennem alle komponenter.
- Der sker et spændingsfald over hver komponent.
- Det samlede spændingsfald er lig med den samlede påtrykte spænding.
I et kredsløb er strømmen altid den samme. Det kan forklares med et vandsystem, hvor det vil være den samme mængde vand, der ledes ind i systemet, som også kommer ud. Samtidig vil der i et vandsystem ske et trykfald over hver enkelt komponent. Det er på samme måde gældende i et elektrisk system, hvor der sker et spændingsfald over hver komponent.
Serieforbindelse formler
Formlerne, der anvendes ved serieforbindelse, kan variere lidt, alt efter om det er en AC- eller DC-spænding, der anvendes. Dog er de grundlæggende formler for beregning af serieforbindelse Ohms lov og effektformlen.
Derfor kan formlerne omskrives på følgende måde:
Spænding
Strøm
Modstand
Effekt
Parallelforbindelse
En parallelforbindelse er en anden form for forbindelse, du kan have i elektriske kredsløb. Her er komponenter koblet parallelt over hinanden, og på den måde dannes der knudepunkter. Som ved serieforbindelse er princippet bag opbygningen ens, uanset om det er jævnstrøm eller vekselstrømskredsløb. Den eneste forskel på de to spændingstyper er, om der er kapacitive og induktive indvirkninger.
Grundreglerne for parallelforbindelse er:
- Strømmen er ikke ens igennem alle komponenter.
- Spændingen er ens over hver komponent.
- Summen af strømmene igennem komponenterne er lig med den samlede strøm.
Sammenlignes en parallelforbindelse med et vandsystem, kan vi hurtigt danne os et overblik over, at vandmængden, der kommer ind, er lig med den, der kommer ud. Men her er der ikke den samme mængde vand igennem hver komponent, fordi der sker en forgrening.
Derudover er spændingen ens, fordi det, vi måler over komponenterne, er en spændingsforskel. Og da vi i princippet måler fra samme punkt, vil spændingen være ens. Stikkontakter og brugsgenstande i vores husinstallationer er koblet i parallelforbindelse for at sikre den korrekte spænding over komponenterne.
Blandede forbindelser
Den sidste type blandede forbindelse er en samling af serie- og parallelforbindelser. Her er det vigtigt at du lærer at dele den blandede forbindelse op. Derfor er der ikke nogle direkte grundregler for en blandet forbindelse. Jeg vil dog anvende følgende, når jeg skal beregne en blandet forbindelse:
- Er det den samme strøm, der ledes igennem to komponenter, skal reglerne for serieforbindelse anvendes.
- Er det den samme spænding over to komponenter, skal reglerne for parallelforbindelse anvendes.
Mangler du eksempler på beregning af blandede forbindelser? Så find dem under afsnittet om jævnstrøm og vekselstrømsteori.
