Dimensionering af elinstallationer – OB, KB og valg af beskyttelsesudstyr

Facebook
LinkedIn

Dimensionering af kabler og elinstallationer er en af de mere teoretiske og krævende dele af elfaget — men det behøver ikke at være svært. Dette indlæg giver dig de grundlæggende formler og fremgangsmåder, så du kan argumentere fagligt for dine valg til elinstallationsprøven og i praksis. Dimensionering kan hurtigt blive en kompleks opgave. Om du så studerer på elektrikeruddannelse eller en videregående uddannelse som elinstallatør eller maskinmester, så skal du igennem området dimensionering.

Der findes flere fremgangsmåder på, hvordan man dimensionerer, og resultatet bliver måske ikke altid ens. Dimensionering handler om, at du tager højde for omgivelserne og hvordan din installation bliver anvendt. Det er rigtig mange steder, hvor man skal tage sine egne beslutninger. Kigger vi på elinstallationsprøven, så skal du kunne argumentere for, hvorfor du har foretaget de enkelte valg.

Jeg vil i dette indlæg komme med de grundlæggende formler og fremgangsmåder for, hvordan de enkelte dele vælges og dimensioneres. Jeg vil i andre indlæg komme med eksempler og fremgangsmåde for forskellige scenarier. Du finder alle indlæg omkring dimensionering her.

Overstrømsbeskyttelse

Overstrømsbeskyttelse, som ofte kaldes OB, skal sikre, at din installation kobler ud før, at kabler, ledninger og komponenter tager skader pga. en overstrøm. Overstrøm er en strøm, der over en længere tid, er større end det, din installation er dimensioneret til. Strømme kan sagtens i kort tid have en lidt større strøm end dit beskyttelsesudstyr mærkestrøm, uden der kobles ud. Men sker en overstrøm eller overbelastning over længere tid, vil dette medføre skader på din installation. For at sikre din installation mod overstrømme er der en gylden formel:

    \[I_Z \geq I_n \geq I_B \]

Den betyder, at ledernes strømværdi (I_Z) skal være lig med eller større end beskyttelsesudstyrets mærkestrøm (I_n). Samtidig skal beskyttelsesudstyrets mærkestrøm (I_n) være større eller lig med belastningsstrømmen (I_B). Fremgangsmåde Første trin er at beregne belastningsstrømmen (IB). Ved 1-faset: IB = P / (U × cosφ). Ved 3-faset: IB = P / (√3 × U × cosφ). Herefter vælges beskyttelsesudstyret, og kablet dimensioneres ud fra beskyttelsesudstyrets mærkestrøm og korrektionsfaktorerne. Derefter skal beskyttelsesudstyret vælges, og denne skal være lig eller større end belastningsstrømmen. Ud fra beskyttelsesudstyret, kan du nu beregne din mindste tilladte kabeleder, der kan klare den maksimale belastning dit beskyttelsesudstyr tillader. Til beregning af kablets strømværdi, skal der anvendes korrektionsfaktor, der korrigeres for temperatur, samlet fremføring ol. Derfor anvendes følgende formel:

    \[ I_{Z,min}=\frac{I_n}{k_t*k_s} \]

  • Kt er korrektionsfaktor for temperatur, der findes i tabel B.52.14 og B.52.15 i DS60364
  • Ks er korrektionsfaktor for samlet fremføring, der findes i tabel B.52.17 i DS60364
Der kan forekomme andre korrektionsfaktor, der skal ganges på de øvrige korrektionsfaktor. Herefter skal oplægningsmetode bestemmes (Tabel A52.3). Er kablet oplagt på forskellige måder, skal der foretages en beregning for alle oplægningsmetoder, og kablet dimensioneres ud fra den værste tænkelig scenarie. Kablets strømværdi findes i tabel B.52.2 til tabel B.52.5. De 4 tabeller henviser til henholdsvis 2 belastede faser og 3 belastede, samt deres isoleringstype. PVC-isoleret kabler har generelt en driftstemperatur på 70 grader, hvorimod XLPE-isoleret kabler har en driftstemperatur på 90 grader. Dimensionering fremgangsmåde

💡 Huskeregel – OB-formlen: IZ ≥ In ≥ IB. Læs den fra højre: belastningsstrømmen (IB) bestemmer sikringens størrelse (In), og sikringen bestemmer kablets minimumsstørrelse (IZ). Kablet beskytter altid sikringen — ikke omvendt.

⚠️ Korrektionsfaktorerne ganges — ikke lægges sammen: Kt og Ks ganges med hinanden. Er der yderligere korrektionsfaktorer (ex. jordbundstemperatur eller kapslingstype), ganges disse ligeledes på. Korrektionsfaktorerne reducerer altid kabelets strømværdi — aldrig forøger den.

📝 Fremgangsmåde – overstrømsbeskyttelse trin for trin: Beregn belastningsstrøm IB Vælg beskyttelsesudstyr In ≥ IB Bestem oplægningsmetode (tabel A52.3) Bestem korrektionsfaktorer Kt og Ks Beregn IZ,min = In / (Kt × Ks) Aflæs mindste kabeltværsnit i tabel B.52.2–B.52.5

Kortslutningsbeskyttelse

Kortslutningsbeskyttelse — forkortet KB — beskytter kabler og komponenter mod de enorme strømme der opstår ved en kortslutning. En kortslutning opstår typisk når to faser eller fase og nul kommer i kontakt, og den resulterende strøm er kun begrænset af kabelimpedansen — potentielt mange tusinde ampere. En kortslutning er en stor strøm, der ofte sker, hvis to faser eller fase og nul rammer hinanden. Da modstanden er begrænset til kabler og komponenter, vil der opstå en stor strøm, som skal afbryder hurtigst muligt. For at sikre, at ens installation er kortslutningsbeskyttet, skal du vide, hvad du anvender som KB. Alt efter, hvilken type kortslutningsbeskyttelse du anvender, så skal du anvende henholdsvis den største eller mindste kortslutningsstrøm.
  • Du skal bruge den mindste kortslutningsstrøm ved sikringer
  • Du skal bruge den største kortslutningsstrøm ved maksimalafbryder
Formlen for beregning af kortslutningsbeskyttelse er

    \[K^2*S^2 \geq I_K^2*t \]

’K’ er en konstant der findes i DS/HD 60364 tabel 43A og er 115 (Cu) og 76 (Al) for PVC isolering og 143 (Cu) og 94 (Al) for XLPE isolering. ’S’ er tværsnittet i mm2, ’Ik’ er kortslutningsstrømmen og ’t’ er udkoblingstiden af beskyttelsesudstyret. Kortslutningsbeskyttelse Mindste og største kortslutningsstrøm Ofte er det ikke muligt at beregne kortslutningsstrømmen i forsyningspunktet, og derfor skal man have oplyst disse værdier ved forsyningsselskabet. Dog har fællesregulativet angivet i afsnit 12.1, at man skal antage at maksimale kortslutningsstrøm er 16 kA med cosp på 0,3 i forsyningspunktet, og den mindste mulige kortslutningsstrøm i forsyningspunktet er 5 gange din stikledningssikring.

💡 Huskeregel – mindste vs. største kortslutningsstrøm: Smeltesikring → brug mindste kortslutningsstrøm (giver størst energigennemslip) Automatsikring/maksimalafbryder → brug største kortslutningsstrøm (kontrollerer at sikringen ikke ødelægges)

⚠️ K-konstanten afhænger af isoleringstype og materiale: K er ikke en fast konstant — den afhænger af lederens materiale (Cu eller Al) og isoleringstype (PVC eller XLPE). Brug altid tabel 43A i DS/HD 60364 for at finde den korrekte K-værdi.

KB ved smeltesikring

Ved beregning af den specifikke energi, anvendes den mindste kortslutningsstrøm, da den giver den største energigennemslip (Prøv evt. selv at beregne).

    \[K^2*S^2 \geq I_{K,min}^2*t \]

Det første step er, at du med den mindste kortslutningsstrøm aflæser i sikringskurven, hvor lang smeltestid, du har ved din sikring. Et eksempel med en minimums kortslutningsstrøm på 300 ampere ved en 25 amperes sikring.

Aflæsning af sikringskurve
Lånt fra SIBA lavspændingssikringskatalog 

Ved smeltesikring skal man være opmærksom på, at der er en smeltetid og en lysbuetid. Ovenstående tabel angiver smeltetiden for en sikring.

  • Er smeltetiden over 0,1 sekund bruges kun smeltetiden i formlen — lysbuetiden er ubetydelig ved disse lange tider. K^2*S^2 \geq I_{K,min}^2*t
  • Ligger smeltetiden mellem 1 ms og 0,1 sekund lægges 0,1 sekund til smeltetiden i formlen, da lysbuetiden er sammenlignelig med smeltetiden. K^2*S^2 \geq I_{K,min}^2*(t+0,1)
  • Er smeltetiden under 1 ms aflæses den totale energigennemslip (I²t) direkte fra producentens kurve.
Aflæsning af energigennemslip
Lånt fra SIBA lavspændingssikringskatalog 

📝 Fremgangsmåde – KB ved smeltesikring: Find mindste kortslutningsstrøm IK,min Aflæs smeltetid i sikringskurven ved IK,min Vurdér om smeltetid er > 0,1s, 1ms–0,1s eller < 1ms Vælg korrekt formel og beregn K²×S² Kontrollér at K²×S² ≥ IK,min² × t

KB ved automatsikring og maksimalafbryder

For at kontrollere kortslutningsbeskyttelsen ved automatsikring (og maksimalafbryder), skal den samme formel anvendes, dog med undtagelse af, at det er den maksimale kortslutning.

    \[K^2*S^2 \geq I_{K,max}^2*t \]

Overstående kan skrive om, så kontrollen kan foregå ud fra en graf, hvor gennemløbsenergien direkte aflæses. Nedenstående figur, viser en kurve, hvor du kan aflæse gennemløbsenergien. Ud fra den maksimale kortslutningsstrøm, aflæses y-akslen, der er gennemløbsenergien. I dette tilfælde er det ud fra en 10 A sikring med C-karaktestik.

Gennemløbsenergi Automatsikring
Billede fra Siemens

Valg af sikringslastadskiller

For at kunne anvende en sikring, kræver det, at du har en sikringsholder eller sikringslastadskiller (betegnes SLA i formlerne). Derfor skal denne vælges. Der er 4 krav, der skal være opfyldt for valg af sikringslastadskiller.

    \[U_{SLA}\geq U_n\]

    \[I_{k,max,SLA} \geq I_{k3f,max}\]

    \[I_{n.SLA} \geq I_B \]

Forklaring: Det første krav er, at sikringslastadskiller har en nominel spænding der er større eller lig med den netspænding, hvor den installeres. Derudover skal den kunne klare den maksimale kortslutningsstrøm, der kan opstå på det sted i installationen, hvor sikringslastadskiller er installeret. Til sidst skal den kunne klare belastningsstrømmen, der kan opnås. Alle 3 ovenstående krav er ofte opfyldt, hvis den sidste og 4. krav er – nemlig, at sikringsholderen skal passe til den valgte sikring. Vælges en NH0 sikring, skal der selvfølgelig anvendes en NH0 sikringsholder.

Valg af sikring til OB

Valg af sikring til OB (eller både OB og KB), gøres ud fra 3 til 4 krav, alt afhængigt af, om der installeres enheder med en stor startstrøm – eksempelvis motorer.

    \[U_{n,f}\geq U_n \]

    \[I_{k,f} \geq I_{k3f,max} \]

    \[I_{n,f} \geq I_B \]

Og ved enheder med store startstrømme

    \[t_{start,f} \geq t_{start,motor}\]

Forklaring: Det første krav er, at materiellet skal kunne klare den spænding, det bliver udsat for. Installeres sikringen i en 400V system, skal denne være egnet til 400V. Samtidig skal sikring kunne klare den maksimale kortslutningsstrøm, der kan opstå. Og så det vigtigste er, at sikringsmærkestrøm er lig eller større end belastningsstrømmen.

Har du en motor eller anden enhed med stor startstrøm, skal du sikre dig, at denne ikke kobler sikringen ud. Eksempelvis en motor, der har en startstrøm i 5 sekunder på 5 gange fuldlaststrøm, så skal man i sikringens smeltekurve aflæse, om sikringen ikke brænder over.

💡 Det fjerde krav er det vigtigste: Passer sikringen til holderen? En NH00-sikring må aldrig monteres i en NH1-holder. De fysiske mål er standardiserede for at forhindre fejlmontering — men kontrollér altid fabrikantens specifikationer.

Valg af sikring til OB og KB

Sikring til både OB og KB vælges efter samme fremgangsmåde som valg af sikring til OB.

Valg af sikring til KB

Vælges der separat sikring til KB og OB, skal der udover kravene for valg af sikring til OB også sikres, at der er selektivitet mellem KB og OB sikringen. Derfor skal KB sikringen være større. Hvis du vælger samme fabrikant af sikringer, kan du gå en sikringsstørrelse op. Ellers skal sikringskurverne sammenlignes, og kontrolleres at sikringen længst væk fra forsyningspunktet kobler ud først. En anden måde er, at gå  DS/HD 60364 afsnit 536.4.1.2.3, hvor de henviser til en faktor på 1,6. Altså sikring tættest på forsyningspunktet skal være 1,6 gange større end den efterfølgende. Bemærk at sikring skal være af samme type eks. gG.

Valg af automatsikring

Til valg af en automatsikring, kan vi opsætte følgende krav:

    \[I_n \geq I_B \]

    \[U_e \geq U_n \]

    \[I_{cu/cs} \geq I_{kmax} \]

    \[I_{n,kb,min} \geq I_{start} \]

    \[I_{n,kb,max} \leq I_{k,min} \]

Forklaring

Sikring skal som det første, altid vælges ud fra, at den er stor nok til at klare belastning. Derefter skal den også kunne klare den påtrykte spænding.

Kortslutningsbeskyttelse er delt op i flere dele. Først og fremmest skal automatsikring kunne klare kortslutningsstrømmen, så den stadigvæk kobler ud. I produktkataloger kaldes det I_{cu} eller I_{cs} Forskellen på disse to er, om de er operative efter en udkobling af kortslutning. I_{cu} Står for ultimative, og betyder blot, at den ikke garanteres funktionelt efter udkobling af en kortslutningsstrøm. I_{cs} står for service, hvilket betyder, at den er funktionelt efter en udkobling. Derved er dennes maksimale kortslutningsstrøm ofte lavere end I_{cu}.

Samtidig skal det sikres, at en automatsikring ikke kobler ud ved eventuelle startstrømme.  Det skal samtidig sikres, at automatsikring også kobler ud ved den mindste kortslutningsstrøm.

Bemærk, at der findes to standarder (eller faktisk 3), der henviser til, hvordan en automatsikring skal virke.

  • DS/EN 60898-1: Til boliginstallationer i AC-drift
  • DS/EN 60898-2: Til boliginstallation til AC og DC drift (Den anvender vi ikke særlig ofte)
  • DS/EN 60947-2:2017: Er til industrien, og du finder information om både AC og DC drift.

Nedenstående figur illustrer, hvor du finder I_{kb,min} og I_{kb,max}, som er i den firkantede røde boks, der viser den er henholdsvis 5 og 10 gange mærkestrømmen I_n

Automatsikring kurve
Billede fra Siemens

 

💡 Icu vs. Ics — hvad er forskellen? Icu (Ultimate) er den maksimale kortslutningsstrøm automatsikringen kan bryde — men den garanteres ikke funktionsdygtig efterfølgende. Ics (Service) er den kortslutningsstrøm sikringen kan bryde og stadig forblive funktionsdygtig. Brug Ics i installationer med høj risiko for gentagne kortslutninger.

⚠️ B, C og D-karakteristik har forskellig startstrømstolerancen: B-karakteristik (3–5×In) bruges til lys og stikkontakter. C-karakteristik (5–10×In) bruges til motorer og transformatorer med moderate startstrømme. D-karakteristik (10–20×In) bruges til udstyr med store indrushstrømme. Vælg forkert karakteristik og risikerer du enten for tidlig eller for sen udkobling.

📝 Kontrollér altid begge grænser: Automatsikringen skal både IKKE udkoble ved startstrøm (In,kb,min ≥ Istart) og SKAL udkoble ved mindste kortslutningsstrøm (In,kb,max ≤ Ik,min). Begge krav skal være opfyldt samtidig.

Valg af maksimalafbryder

En maksimalafbryder — også kaldet effektafbryder eller MCCB (Molded Case Circuit Breaker) — anvendes typisk i industriinstallationer og fordelingstavler med store strømme, hvor en standard automatsikring ikke er tilstrækkelig. Maksimalafbryderen kan koble ud ved både overbelastning og kortslutning og er justerbar i modsætning til en automatsikring.

Til valg af maksimalafbryder opsættes følgende krav:

I_n \geq I_B

U_e \geq U_n

I_{cu/cs} \geq I_{k,max}

I_{n,kb,min} \geq I_{start}

I_{n,kb,max} \leq I_{k,min}

Forklaring:

Ligesom ved automatsikringen skal maksimalafbryderen have en mærkestrøm der er større end belastningsstrømmen, og den skal kunne klare den påtrykte netspænding. Derudover skal den kunne bryde den maksimale kortslutningsstrøm uden at ødelægges — angives som Icu eller Ics i produktkataloget.

Da maksimalafbryderen er justerbar, er det vigtigt at indstille udløserværdierne korrekt:

  • Ir er indstillingen for den termiske (overbelastnings) udløser — indstilles til belastningsstrømmen
  • Im er indstillingen for den magnetiske (kortslutnings) udløser — kontrollér at Im,max ikke overskydes ved mindste kortslutningsstrøm, og at Im,min ikke udløser ved eventuelle startstrømme

⚠️ Husk at kontrollere selektivitet: I installationer med maksimalafbryder som KB og automatsikring som OB i underliggende kredsløb skal der sikres selektivitet — dvs. at den fejlramte kreds altid kobler ud ved den kortslutningsafbryder der sidder tættest på fejlstedet. Dette kræver typisk at kortslutningsafbryderens udkoblingstider er koordineret med hinanden.

Valg af motorværn

Et motorværn — også kaldet overbelastningsrelæ eller termisk motorværn — anvendes til at beskytte elmotorer mod overbelastning. Motorværnet måler motorens strøm og kobler ud, hvis strømmen overstiger den indstillede værdi i en given tid.

Motorværn leveres typisk i to varianter: bimetallisk termisk motorværn og elektronisk motorværn. Det bimetalliske er det mest udbredte og simpleste, mens det elektroniske giver bedre præcision og ekstra funktioner som fasebrud-overvågning og termistorindgang.

Til valg af motorværn opsættes følgende krav:

I_{n,mv} \geq I_{B,motor}

U_{n,mv} \geq U_n

I_{n,mv,min} \leq I_{start,motor}

Forklaring:

Motorværnets mærkestrøm skal dække motorens fuldlaststrøm (IB,motor). For en 3-faset motor beregnes denne som:

I_B = \dfrac{P}{\sqrt{3} \cdot U_n \cdot \eta \cdot cos\varphi}

hvor P er motorens afgivne effekt i watt, η er virkningsgraden og cosφ er effektfaktoren — begge aflæses fra motorens typeskilt.

Motorværnet indstilles typisk til motorens fuldlaststrøm. Den vigtigste indstilling er at motorværnet ikke kobler ud ved motorens startstrøm, der typisk er 5–7 gange fuldlaststrømmen i de første sekunder.

💡 Klasse 10, 20 og 30: Motorværn inddeles i udkoblingsklasser der angiver den maksimale tid inden udkobling ved 7,2 × In. Klasse 10 kobler ud inden 10 sekunder og bruges til standardmotorer. Klasse 20 bruges til motorer med tunge opstarter. Klasse 30 bruges til kranmotorer og lignende med særligt lange startfaser.

⚠️ Fasebrud er motorens største fjende: En 3-faset motor der mister én fase vil forsøge at køre videre på to faser og trække en langt større strøm end normalt. Uden fasebrudsbeskyttelse vil motoren overbelastes og tage skade. Et elektronisk motorværn med fasebrudsdetektion anbefales til kritiske motorer.

📝 Fremgangsmåde – valg af motorværn: Aflæs motorens fuldlaststrøm fra typeskiltet Vælg motorværn med indstillingsområde der dækker fuldlaststrømmen Indstil motorværnet til fuldlaststrømmen Kontrollér at motorværnet ikke udkobler ved startstrøm i den aktuelle startklasse Verificér at motorværnet er koordineret med overliggende beskyttelsesudstyr

Valg af fejlstrømsafbryder

En fejlstrømsafbryder — også kaldet RCD (Residual Current Device) eller HPFI-relæ — måler forskellen mellem den udgående og returnerende strøm i et kredsløb. Er der en forskel, indikerer det at der løber strøm til jord — enten via en fejl i installationen eller via en person. Fejlstrømsafbryderen kobler ud hurtigt og er dermed en vigtig del af personsikkerheden.

Til valg af fejlstrømsafbryder opsættes følgende krav:

I_{\Delta n} \leq \dfrac{50 \text{ V}}{R_A}

I_{n,RCD} \geq I_B

U_n \geq U_{net}

Forklaring:

Det første krav sikrer at RCD’en kobler ud inden berøringsspændingen overstiger 50V AC (jf. DS/HD 60364 afsnit 415.2.2). RA er den samlede jordmodstand i kredsløbet.

RCD’ens mærkestrøm (In) skal mindst svare til belastningsstrømmen, og den nominelle spænding skal matche netspændingen.

Udløserstrømmen (IΔn) vælges typisk som:

  • 30 mA til personsikring i stikkontaktkredse og badeværelser — lovpligtigt i TT-systemer
  • 100 mA eller 300 mA til brandsikring i installationer med høj risiko for fejl
  • 500 mA eller 1 A til selektivitetslag i større installationer

💡 Huskeregel – TT vs. TN: I TT-systemer er RCD lovpligtig til personsikring fordi jordmodstanden er for høj til at sikringer alene kobler ud hurtigt nok. I TN-systemer er RCD ikke lovpligtig som personsikring — men anbefales i stikkontaktkredse og badeværelser.

⚠️ Lækstrøm kan give fejludkoblinger: Større installationer med mange elektroniske forbrugere kan have en naturlig lækstrøm til jord der nærmer sig RCD'ens udløserstrøm. Kontrollér den samlede lækstrøm i kredsløbet inden du vælger udløserstrøm — en 30 mA RCD kan udkoble utilsigtet ved blot 15 mA kontinuerlig lækstrøm.

📝 Fremgangsmåde – valg af fejlstrømsafbryder: Afgør om RCD er lovpligtig (TT-system) eller anbefalet (TN-system) Vælg type: AC til rent sinusformet vekselstrøm, Type A til udstyr med elektronik Vælg udløserstrøm: 30 mA til personsikring, 100–300 mA til brandsikring Kontrollér at IΔn ≤ 50V / RA (ved TT-system) Vælg mærkestrøm In ≥ IB Verificér selektivitet med overliggende og underliggende beskyttelsesudstyr

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er dimensionering af elinstallationer?
Dimensionering er processen med at vælge det korrekte kabeltvæsnit og beskyttelsesudstyr til en elinstallation, så den kan klare den forventede belastning under alle tænkelige driftsforhold — herunder overbelastning og kortslutning. Dimensionering skal overholde DS/HD 60364 og skal kunne dokumenteres og argumenteres fagligt.

Hvad er overstrømsbeskyttelse (OB)?
Overstrømsbeskyttelse sikrer at kabler og komponenter ikke beskadiges ved langvarig overbelastning. Grundformlen er IZ ≥ In ≥ IB, der sikrer at kabelets strømværdi er større end sikringens mærkestrøm, som igen er større end belastningsstrømmen. OB udføres typisk med smeltesikringer eller automatsikringer.

Hvad er kortslutningsbeskyttelse (KB)?
Kortslutningsbeskyttelse sikrer at kabler og komponenter ikke ødelægges af de enorme strømme der opstår ved en kortslutning. Formlen K²×S² ≥ IK²×t kontrollerer at kablet kan klare den energi der gennemløber det inden beskyttelsesudstyr kobler ud.

Hvad er korrektionsfaktorer og hvorfor bruges de?
Korrektionsfaktorer justerer et kabels tabelmæssige strømværdi til de faktiske installationsforhold. Kt korrigerer for omgivelsestemperatur og Ks korrigerer for samlet fremføring med andre kabler. Korrektionsfaktorerne reducerer altid strømværdien — og ganges på hinanden, ikke lægges sammen.

Hvad er forskellen på smeltesikring og automatsikring?
En smeltesikring brænder over ved overstrøm og skal udskiftes efter udkobling. En automatsikring kobler ud mekanisk og kan nulstilles. Til kortslutningsbeskyttelse bruges ved smeltesikring den mindste kortslutningsstrøm, mens der ved automatsikring bruges den største kortslutningsstrøm.

Hvad er Icu og Ics på en automatsikring?
Icu (Ultimate Breaking Capacity) er den maksimale kortslutningsstrøm automatsikringen kan bryde — uden garanti for at den fortsat er funktionsdygtig. Ics (Service Breaking Capacity) er den kortslutningsstrøm sikringen kan bryde og stadig forblive i drift. Ics er typisk lavere end Icu og bruges i installationer med høj risiko for gentagne kortslutninger.

Hvad er B, C og D-karakteristik på en automatsikring?
Karakteristikken angiver hvornår automatsikringen kobler ud øjeblikkeligt (magnetisk udkobling). B-karakteristik udkobler ved 3–5 × In og bruges til lys og stikkontakter. C-karakteristik udkobler ved 5–10 × In og bruges til motorer. D-karakteristik udkobler ved 10–20 × In og bruges til udstyr med store indrushstrømme.

Facebook
LinkedIn
Picture of Claus Hansen
Claus Hansen
Jeg er uddannet elektriker og maskinmester med mange års erfaring inden for elinstallationer, elteori og undervisning. Elbogen.dk er mit forsøg på at gøre den faglige viden mere tilgængelig — uanset om du er lærling der kæmper med teorien, studerende der skal bruge en formelsamling, eller erfaren fagperson der trænger til et hurtigt opslag. Siden er bygget op over de emner, jeg selv har savnet gode danske forklaringer på. Indholdet er skrevet så det er let at forstå, uden at gå på kompromis med den faglige præcision. Har du spørgsmål, rettelser eller forslag til nye emner? Jeg hører gerne fra dig via kontaktsiden. Følg Elbogen.dk på Facebook og få besked, når der kommer nye indlæg.
Følg os på Facebook og bliv opdateret på de nyeste indlæg
Indholdsfortegnelse