Du kender sikkert begreberne spænding, strøm og modstand fra Ohms lov og jævnstrømsteorien. Men når du skal beregne spændingsfald i en reel installation, er det afgørende at vide, om du arbejder med jævnstrøm (DC) eller vekselstrøm (AC) — for fremgangsmåden er grundlæggende forskellig.
Hvad er spændingsfald?
Spændingsfald er det spændingstab der opstår, når strøm passerer gennem en leder. Ingen leder er perfekt — selv et kobberkabel har en modstand, og den modstand omdanner en del af den elektriske energi til varme. Resultatet er, at forbrugeren modtager en lavere spænding end den der afgår fra forsyningspunktet.
Effekten er den samme uanset om du arbejder med DC eller AC: jo længere kabel og jo højere strøm, desto større spændingsfald. Men hvordan du beregner det, og hvad der påvirker det — det er to vidt forskellige historier.
DC: Kun modstand spiller ind
Ved jævnstrøm er verden enkel. Strømmen flyder konstant i én retning, og spændingsfaldet afhænger udelukkende af kabelets ohmske modstand (R). Der er ingen spole- eller kondensatoreffekter, ingen faseforskydning og ingen reaktans at tage højde for.
Formlen er direkte afledt af Ohms lov:
ΔU = I × R_total
Hvor R_total er kabelets samlede modstand for frem- og returleder:
R_total = ρ × (2 × L) / A
| Størrelse | Forklaring |
|---|---|
| ρ (rho) | Resistivitet — kobber: 0,0175 Ω·mm²/m |
| L | Kabellængde i meter (én vej) |
| A | Kabeltværsnit i mm² |
| × 2 | Fordi strøm skal frem OG tilbage |
Eksempel — 12V DC-system:
Et 15 meter 1,5 mm² kobberkabel fører 3 A til en lampe.
R = 0,0175 × (2 × 15) / 1,5 = 0,35 Ω
ΔU = 3 × 0,35 = 1,05 V
Spænding ved lampen: 12 − 1,05 = 10,95 V
Procentvist fald: (1,05 / 12) × 100 = 8,75 %
⚠️ Faldgrube: DC-spændingsfald kan blive overraskende stort i systemer med lav forsyningsspænding (12V, 24V). 8,75 % ville i et 230V anlæg svare til ca. 20 V — som du sandsynligvis ville opdage med det samme. I 12V-systemer (solcelle, køretøj, batteri) mærker du det måske ikke, men konsekvenserne er reelle.
AC: Reaktans komplicerer billedet
Ved vekselstrøm ændrer spændingen retning 50 gange i sekundet. Den konstante vekslen skaber effekter i spoler og kondensatorer — reaktans — som ikke eksisterer ved jævnstrøm.
Den samlede modstand i et vekselstrømskredsløb hedder impedans (Z) og er en kombination af:
- R — ohmsk modstand (som ved DC)
- X_L — induktiv reaktans fra spoler: X_L = 2πfL
- X_C — kapacitiv reaktans fra kondensatorer: X_C = 1/(2πfC)
De kan ikke lægges direkte sammen — de kombineres vektorielt:
Z = √(R² + X²) (hvor X = X_L − X_C)
Det betyder også at spændingsfaldsformlen er anderledes:
Enfaset AC: ΔU = 2 × I × (R × cos φ + X × sin φ)
Trefaset AC: ΔU = √3 × I × (R × cos φ + X × sin φ)
| Symbol | Forklaring |
|---|---|
| cos φ | Effektfaktor — 1,0 ved ren modstandsbelastning, typisk 0,7–0,9 ved motorer |
| sin φ | Den reaktive komponent |
| √3 / 2 | Systemfaktor afhængig af enfaset eller trefaset |
AC: Reaktans komplicerer billedet
Ved vekselstrøm ændrer spændingen retning 50 gange i sekundet. Den konstante vekslen skaber effekter i spoler og kondensatorer — reaktans — som ikke eksisterer ved jævnstrøm.
Den samlede modstand i et vekselstrømskredsløb hedder impedans (Z) og er en kombination af:
- R — ohmsk modstand (som ved DC)
- X_L — induktiv reaktans fra spoler: X_L = 2πfL
- X_C — kapacitiv reaktans fra kondensatorer: X_C = 1/(2πfC)
De kan ikke lægges direkte sammen — de kombineres vektorielt:
Z = √(R² + X²) (hvor X = X_L − X_C)
Det betyder også at spændingsfaldsformlen er anderledes:
Enfaset AC: ΔU = 2 × I × (R × cos φ + X × sin φ)
Trefaset AC: ΔU = √3 × I × (R × cos φ + X × sin φ)
| Symbol | Forklaring |
|---|---|
| cos φ | Effektfaktor — 1,0 ved ren modstandsbelastning, typisk 0,7–0,9 ved motorer |
| sin φ | Den reaktive komponent |
| √3 / 2 | Systemfaktor afhængig af enfaset eller trefaset |
💡 Huskeregel: Ved ren ohmsk belastning (varmelegemer, glødelamper) er cos φ = 1 og sin φ = 0 — reaktansen falder ud af formlen og du beregner næsten som ved DC. Det er først ved induktive belastninger (motorer, transformere) at reaktansen giver synlig forskel.
Direkte sammenligning — hvad er anderledes?
| Jævnstrøm (DC) | Vekselstrøm (AC) | |
|---|---|---|
| Hvad påvirker spændingsfaldet? | Kun ohmsk modstand (R) | Modstand (R) + reaktans (X) = impedans (Z) |
| Faseforskydning? | Nej | Ja — afhænger af belastningstypen |
| Formel | ΔU = I × R | ΔU = I × (R cos φ + X sin φ) × systemfaktor |
| Systemfaktor | × 2 (frem + retur) | Enfaset: × 2 / Trefaset: × √3 |
| Reaktans fra kabler | Ingen | Ja, men er ubetydelig under 50 mm² |
| Temperaturfejl | Samme for begge | Samme for begge |
| Typiske systemer | Batteri, solcelle, 12/24V anlæg | Boliger, industri, 230V/400V |
Hvornår kan du se bort fra kablets reaktansen?
I de fleste boliger og mindre installationer behøver du ikke bekymre dig om kabelreaktansen. Tommelfingerreglen er:
Belastningens effektfaktor derimod bør du altid kende. En motor med cos φ = 0,75 giver et markant højere spændingsfald end en varmelegeme med cos φ = 1,0 — selv ved identisk strøm, kabel og længde.
Kontroltjek: Under 50 mm² kabeltværsnit dominerer den ohmske modstand. Kabelreaktansen er typisk under 0,08 mΩ/m og kan undlades i installationsberegninger. Over 50 mm² bør reaktansen medregnes.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er spændingsfald?
Spændingsfald er reduktionen i spænding der opstår, når elektrisk strøm passerer gennem en leder med modstand. Energien omsættes til varme, og forbrugeren modtager en lavere spænding end forsyningspunktet leverer.
Hvad er forskellen på spændingsfald ved DC og AC?
Ved jævnstrøm afhænger spændingsfaldet kun af kabelets ohmske modstand. Ved vekselstrøm skal du også tage højde for reaktans fra spoler og kondensatorer samt belastningens effektfaktor. Det kræver vektoriel beregning.
Hvad er den tilladte grænse for spændingsfald i Danmark?
Faste installationer må maksimalt have 4 % spændingsfald fra forsyningspunkt til fjerneste forbruger ifølge DS/EN 60364. For belysningskredse anbefales maks. 3 %.
Hvorfor ganger jeg med 2 i DC-formlen?
Fordi strømmen skal løbe både frem og tilbage — kabelets samlede længde er altså dobbelt så lang som afstanden til forbrugeren. Glemmer du faktoren 2, beregner du kun halvdelen af det faktiske spændingsfald.
Hvad er effektfaktoren og hvornår er den vigtig?
Effektfaktoren (cos φ) beskriver forholdet mellem aktiv og tilsyneladende effekt. Den er 1,0 ved rent ohmske belastninger og lavere ved induktive (motorer, transformere). Jo lavere cos φ, desto større er reaktansens bidrag til spændingsfaldet — og desto større fejl begår du ved at bruge en simpel DC-formel.
Kan jeg bruge samme formel til DC og AC?
Kun hvis belastningen er rent ohmsk og kablet er under 50 mm². I alle andre tilfælde skal du bruge AC-formlen med effektfaktor og systemfaktor.

