Serieforbindelse, parallelforbindelse og blandede forbindelser er grundstenene i alle elberegninger. Kan du se, hvordan komponenterne er koblet, ved du også, hvilke regler du skal bruge for strøm, spænding og modstand. I denne guide gennemgår vi de tre forbindelsestyper med formler, huskeregler og regneeksempler med tal – og du kan kontrollere dine egne udregninger i beregneren og træne med opgaver med facit.
Beregner – serie- og parallelforbindelse
Brug beregneren til at kontrollere dine egne udregninger. Indtast modstandene – og eventuelt spændingen – så beregnes den samlede modstand for både serie- og parallelforbindelse.
Beregner til serie- og parallelforbindelse
Indtast to til fem modstandsværdier. Felter du lader stå tomme, springes over. Angiver du også spændingen, beregnes strømme, spændingsfald og effekt. Brug komma som decimaltegn.
Jævnstrøm – Teorien

Der findes 2 typer strømme – nemlig jævnstrøm og vekselstrøm. For at markere, at vi taler jævnstrøm, kan symbolet med to streger anvendes. Jævnstrøm er en elektrisk strøm, hvor strømmen udelukkende føres i en retning. Vekselstrøm (AC) har derimod en varierende strøm, varierer fra en positiv værdi til en negativ værdi. I jævnstrøm siges det altid, at strømmen ledes fra plus til minus, hvilket dog ikke er teoretisk korrekt – dette er dog forklaret yderligere her.
Der findes tre måder at koble sine jævnstrømskredsløb i:
- Serieforbindelse
- Parallelforbindelse
- Blandede forbindelser
Blandede forbindelser (Også kaldt kombinerede forbindelser) er en sammensætning af en eller flere serieforbindelser og parallelforbindelser. Blandede forbindelser skaber ofte problemer for mange, grundet vanskeligheder med adskillelse af forbindelserne. Jeg vil beskrive fremgangsmåden, så du får nemmere ved at løse opgaverne.
For at gøre beregningerne nemmere for dig selv, så er min anbefaling at følge disse 3 råd:
- Tegn et kredsskema
- Påfør værdierne på kredsskemaet
- Lav eventuelt en tabel ved mere komplicerede beregninger
Det at tegne et kredsskema giver et visuelt overblik, og det er derved nemmere for dig, at skabe et overblik. Indsættes værdierne på kredsløbet øges overblikket yderligere. Er vi ude i mere komplicerede kredsløb – eksempelvis blandede forbindelser, kan en tabel være et brugbart værktøj for at sikre overblikket.
💡 Hvorfor tegne et kredsskema? Det giver et visuelt overblik og gør det nemmere at skabe struktur over opgaven. Indsættes værdierne direkte på kredsskemaet, øges overblikket yderligere. Ved blandede forbindelser er en tabel et særdeles nyttigt værktøj til at holde styr på alle kendte og ukendte størrelser.
Serieforbindelse
En serieforbindelse er en forbindelse, hvor komponenterne er koblet i forlængelse af hinanden. I jævnstrømskredsløb er det ofte resistorer, der er koblet i serie, mens der i vekselstrømsteori kan være både resistorer, induktorer og kapacitorer. Uanset hvilken type spænding der tilføres kredsløbet, vil princippet bag serieforbindelse være det samme.
Når man beregner en serieforbindelse, er der nogle generelle grundregler, man skal kende:
- Strømmen er den samme gennem alle komponenter. (Kirchhoffs 1. lov – Der er ingen knudepunkter)
- Der sker et spændingsfald over hver komponent. (Kirchhoffs 2. lov)
- Det samlede spændingsfald er lig med den samlede påtrykte spænding. (Kirchhoffs 2. lov)

I en serieforbindelse er strømmen altid den samme. Det svarer til et vandrør, hvor den samme vandmængde passerer alle ventiler en efter en. Der er ingen forgreninger, og derved er flowet det samme overalt i systemet. Samtidig vil der i et vandsystem ske et trykfald over hver enkelt komponent. Det er på samme måde gældende i et elektrisk system, hvor der sker et spændingsfald over hver komponent.
💡 Huskeregel – serieforbindelse: Tænk på julelyskæden — alle pærer er koblet i forlængelse af hinanden. Springer én pære, slukker hele strengen fordi kredsløbet brydes.
💡 Strøm er ens i serieforbindelser: Da der ingen forgreninger er, har strømmen kun én vej at løbe. Strømmen er identisk gennem alle komponenter — uanset deres størrelse.
⚠️ Modstande i serie giver altid en større samlet modstand: Den samlede modstand er summen af alle enkeltmodstande. Tilføjer du en modstand i serie, stiger den samlede modstand og strømmen falder.
Spænding i serieforbindelse – Kirchhoffs 2. lov
Kirchhoffs 2. lov (spændingsloven) siger, at summen af spændingsfaldene rundt i et lukket kredsløb er lig med den påtrykte spænding – den elektromotoriske kraft E. Med to modstande i serie gælder:
![]()
Spænding er en potentialeforskel mellem to punkter. Spændingskilden – fx et batteri – skaber en spændingsforskel over sine klemmer, ligesom pumpen i et vandsystem skaber en trykforskel. Hver modstand i kredsløbet “bruger” en del af spændingen. Indsætter du endnu en modstand i serie, stiger den samlede modstand, strømmen falder, og spændingsfaldet over de øvrige modstande bliver mindre.
Har du kun to modstande i serie, kan du finde spændingsfaldet over hver modstand direkte med spændingsdelingsformlen:
![]()
![]()
Eksempel på målinger: Er E = 24 V, og er de to modstande lige store, måler du 24 V mellem C og A (over spændingskilden og begge modstande), 12 V mellem C og B (over R2) og 12 V mellem A og B (over R1). Spændingen deler sig i forhold til modstandenes størrelse.
💡 Husk: Hver gang du indsætter en modstand i et jævnstrømskredsløb, dannes der et spændingsfald over den. Det samlede spændingsfald er altid lig med den elektromotoriske kraft — uanset hvor mange modstande der er i kredsløbet.
⚠️ Faldgrube: Indsættes endnu en modstand i serieforbindelsen, stiger den samlede modstand. Da spændingen holdes konstant, falder strømmen — og spændingsfaldet over de øvrige modstande falder tilsvarende. Det overrasker mange første gang.
Modstande og effekter i serieforbindelse
Den største beregningsforskel på serie- og parallelforbindelse er beregning af den samlede modstand eller erstatningsmodstanden. I serieforbindelse beregnes den samlede modstand ved at lægge de enkelte modstande sammen. Dette kan beskrives matematisk på følgende måde:
![]()
Har du den samlede modstand beregnet, og samtidig fået opgivet den påtrykte spænding, kan du beregne strømmen ud fra Ohms lov
![]()
Til sidst kan vi beregne effekterne i en serieforbindelse. Effektformlen blev beskrevet i den generelle teori, men genopfriskes lige her.
![]()
Ud fra effektloven kan de enkelte effekter hver modstand optager beregnes. Det gøres ud fra hver modstands data.
![]()
Har vi hver enkelt effekt opgivet, kan de ligeledes beregnes ved hjælp af almindelig sammenlægning.
![]()
💡 Kontroltjek: Summen af de enkelte effekter skal altid være lig med den samlede effekt (∑P = E × I). Passer det ikke, er der en fejl i beregningerne et sted.
Formler for serieforbindelse
Formlerne, der anvendes ved serieforbindelse, kan variere lidt, alt efter om det er en AC- eller DC-spænding, der anvendes. Dog er de grundlæggende formler for beregning af serieforbindelse Ohms lov og effektformlen.
Derfor kan formlerne omskrives på følgende måde:
Spænding
![]()
Strøm

Modstand

Effekt
![]()
📝 Kontroltjek – serieforbindelse: Summen af alle spændingsfald (UR1 + UR2 + …) skal være lig med den påtrykte spænding E. Er det ikke tilfældet, er der en regnefejl et sted.
Regneeksempler – serieforbindelse
Eksempel 1 – find spænding, modstande og effekter
To modstande er koblet i serie. Den samlede modstand er 20 Ω, strømmen er 2 A, og spændingsfaldet over R1 er målt til 30 V. Beregn den elektromotoriske kraft E, spændingsfaldet over R2, modstandene og effekterne.

Den elektromotoriske kraft findes med Ohms lov ud fra den samlede modstand:
![]()
Spændingsfaldet over R2 findes med Kirchhoffs 2. lov:
![]()
Strømmen er den samme gennem begge modstande, så:
![]()
![]()
Effekterne findes med effektloven:
![]()
![]()
![]()
Kontrol: 15 Ω + 5 Ω = 20 Ω, og 60 W + 20 W = 80 W. ✔
Eksempel 2 – spændingsdelingsformlen

En spændingsforsyning på 24 V forsyner to modstande i serie: R1 = 4 Ω og R2 = 8 Ω. Find spændingsfaldene, strømmen og den samlede effekt.
![]()
![]()
![]()
![]()
Bemærk, at den største modstand får det største spændingsfald – og at 8 V + 16 V = 24 V.
Parallelforbindelse
En parallelforbindelse er en anden form for forbindelse, du kan have i elektriske kredsløb. Her er komponenterne koblet parallelt med hinanden, og på den måde dannes der knudepunkter. Som ved serieforbindelse er princippet bag opbygningen ens, uanset om det er jævnstrøm eller vekselstrømskredsløb. Den eneste forskel på de to spændingstyper er, om der er kapacitive og induktive indvirkninger.
Grundreglerne for parallelforbindelse er:
- Strømmen er ikke ens igennem alle komponenter. (Kirchhoffs 1. lov – da der er knudepunkter)
- Spændingen er ens over hver komponent. (Kirchhoffs 2. lov)
- Summen af strømmene igennem komponenterne er lig med den samlede strøm. (Kirchhoffs 1. lov – da der er knudepunkter)


Hvis man sammenligner en parallelforbindelse med et vandsystem, kan vi hurtigt danne os et overblik over, at vandmængden, der kommer ind, er lig med den, der kommer ud. Men her er der ikke den samme mængde vand igennem hver komponent, fordi der sker en forgrening. Desto mere du åbner en af ventilerne, jo mere vand vil løbe igennem den, kontra den anden.
Sammenligner vi det med et el kredsløb, hvor vandet er lig med strømmen, har vi en strøm der deler sig. Derfor kan vi beregne den samlede strøm ud fra strømmængden igennem de to ventiler.
![]()
Spændingen er ens over alle komponenter fordi begge ender af hver komponent er koblet til de samme to punkter i kredsløbet. Det svarer til at alle ventiler i vandsystemet er koblet parallelt og dermed har det samme tryk over sig. Stikkontakter og brugsgenstande i vores husinstallationer er koblet i parallelforbindelse for at sikre den korrekte spænding over komponenterne.
💡 Huskeregel – parallelforbindelse: Tænk på stikkontakter i dit hjem — alle er koblet parallelt. Springer én sikring, fortsætter de andre med at fungere fordi der er alternative veje for strømmen.
💡 Spænding er ens i parallelforbindelser: Da begge ender af komponenterne er koblet til de samme to punkter, måler du altid den samme spænding over dem — uanset modstandenes størrelse.
⚠️ Modstande i parallel giver altid en mindre samlet modstand: Den samlede modstand er altid mindre end den mindste enkeltmodstand. Tilføjer du en modstand i parallel, giver du strømmen en ekstra vej — og den samlede modstand falder.
Formler for parallelforbindelse
Formlerne, der anvendes ved parallelforbindelse, kan ligeledes variere lidt, alt efter om det er en AC- eller DC-spænding. Dog er det stadigvæk de grundlæggende formler for beregning af parallelforbindelse Ohms lov og effektformlen.
Derfor kan formlerne omskrives på følgende måde:
Spænding
![]()
Strøm

Modstand

Effekt
![]()
Særlige tilfælde
To modstande i parallel (produkt over sum) og n ens modstande:
![]()
Strømdelingsformlen for to modstande i parallel:
![]()
📝 Kontroltjek – parallelmodstand: Din samlede modstand skal altid være mindre end den mindste enkeltmodstand. Er dit svar større, har du lagt direkte sammen i stedet for at bruge den reciprokke formel.
Regneeksempler – parallelforbindelse
Eksempel 3 – samlet modstand, strømme og effekt
Tre modstande på 3 Ω, 5 Ω og 7 Ω er koblet parallelt til en spænding på 12 V. Beregn den samlede modstand, grenstrømmene, den samlede strøm og effekten.

Den samlede modstand findes med den reciprokke formel:
![]()
Spændingen er den samme over alle grene, så grenstrømmene er:
![]()
![]()
![]()
Den samlede strøm findes med Kirchhoffs 1. lov – og kontrolleres med Ohms lov:
![]()
![]()
![]()
Den samlede modstand (1,48 Ω) er mindre end den mindste modstand (3 Ω), som den skal være.
Eksempel 4 – strømdelingsformlen
To modstande på R1 = 30 Ω og R2 = 20 Ω er koblet parallelt, og den samlede strøm er 1 A. Hvor stor er strømmen i hver gren?
Med to modstande i parallel fordeler strømmen sig omvendt af modstandene – den modsatte modstand står i tælleren:
![]()
![]()
Kontrol: Spændingen over begge modstande skal være ens – 0,4 · 30 = 12 V og 0,6 · 20 = 12 V. ✔
Blandede forbindelser
Den sidste type — blandede forbindelser — kombinerer serie- og parallelforbindelser. Her er det vigtigt, at du lærer at opdele den blandede forbindelse. Derfor er der ikke nogle direkte grundregler for en blandet forbindelse. Jeg vil dog anvende følgende, når jeg skal beregne en blandet forbindelse:
- Er det den samme strøm, der ledes igennem to komponenter, skal reglerne for serieforbindelse anvendes.
- Er det den samme spænding over to komponenter, skal reglerne for parallelforbindelse anvendes.
Mangler du eksempler på beregning af blandede forbindelser? Så find dem under afsnittet om jævnstrøm og vekselstrømsteori.
💡 Fremgangsmåde – blandede forbindelser: 1) Tegn kredsskemaet og påfør alle kendte værdier. 2) Find komponenter der gennemløbes af samme strøm (serie) eller har samme spænding over sig (parallel). 3) Beregn erstatningsmodstande og tegn et forenklet kredsskema. 4) Gentag til du har én samlet modstand.
⚠️ Den hyppigste fejl ved blandede forbindelser: At lægge alle modstande direkte sammen uden at tage hensyn til om de er i serie eller parallel. Identificér altid forbindelsestypen for hvert par af komponenter inden du regner.
Regneeksempel – blandet forbindelse
Blandede forbindelser har ingen egne formler – du bruger reglerne for serie- og parallelforbindelse på hver del af kredsløbet. Her er et komplet eksempel med fem modstande.
Eksempel 5
Kredsløbet forsynes med E = 24 V. R1 = 2 Ω er i serie med resten. R3 = 15 Ω og R4 = 12 Ω er parallelle, og de to er i serie med R2 = 10 Ω. Denne gren er parallel med R5 = 25 Ω. Beregn alle strømme, spændinger og effekter.

Trin 1 – forenkl fra den inderste del og ud:
![]()
![]()
![]()
![]()
Trin 2 – samlet strøm og spændingen over R1:
![]()
![]()
Trin 3 – gå baglæns gennem kredsløbet: Resten af spændingen ligger over parallelforbindelsen:
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Resultat:
| Samlet | R1 | R2 | R3 | R4 | R5 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Modstand | 12 Ω | 2 Ω | 10 Ω | 15 Ω | 12 Ω | 25 Ω |
| Strøm | 2 A | 2 A | 1,2 A | 0,533 A | 0,667 A | 0,8 A |
| Spænding | 24 V | 4 V | 12 V | 8 V | 8 V | 20 V |
| Effekt | 48 W | 8 W | 14,4 W | 4,27 W | 5,33 W | 16 W |
Kontrol: 0,533 A + 0,667 A = 1,2 A = I2, 1,2 A + 0,8 A = 2 A = I, og 8 + 14,4 + 4,27 + 5,33 + 16 = 48 W. ✔
Serie- og parallelforbindelse – forskellen kort
| Serieforbindelse | Parallelforbindelse | |
|---|---|---|
| Strøm | Ens gennem alle komponenter | Deler sig: I = I1 + I2 + … |
| Spænding | Deler sig: U = U1 + U2 + … | Ens over alle komponenter |
| Samlet modstand | R = R1 + R2 + … (større end den største) | 1/R = 1/R1 + 1/R2 + … (mindre end den mindste) |
| Effekt | P = P1 + P2 + … | P = P1 + P2 + … |
| Hvis én komponent afbrydes | Hele kredsløbet stopper | De øvrige grene virker videre |
| Typisk eksempel | Lyskæde, formodstand til LED, spændingsdeler | Stikkontakter og lamper i en boliginstallation |
Gælder det også for vekselstrøm?
Ja – reglerne for strøm og spænding gælder også i vekselstrømskredsløb. Forskellen er, at spoler og kondensatorer giver en faseforskydning, så spændinger og strømme ikke kan lægges direkte sammen, men skal lægges sammen vektorielt. I stedet for modstand regner man med impedans Z. Læs mere i Vekselstrøm – serie-, parallel- og blandede forbindelser.
Opgaver med facit – serie- og parallelforbindelser
Øv dig i at beregne serie-, parallel- og blandede forbindelser. Du får en ny opgave hver gang, og når du har svaret, kan du se udregningen trin for trin. Under fanen Udskriv opgaver kan du lave et opgaveark med facitliste.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en serieforbindelse?
En serieforbindelse er en kobling, hvor komponenterne er forbundet i forlængelse af hinanden, så strømmen kun har én vej at løbe. Strømmen er ens gennem alle komponenter, mens spændingen fordeler sig over dem. Den samlede modstand er summen af modstandene: R = R1 + R2 + …
Hvad er en parallelforbindelse?
En parallelforbindelse er en kobling, hvor komponenterne er forbundet side om side, så strømmen har flere veje at løbe. Spændingen er ens over alle komponenter, mens strømmen fordeler sig. Den samlede modstand findes med den reciprokke formel: 1/R = 1/R1 + 1/R2 + …
Hvad er forskellen på serie- og parallelforbindelse?
I serieforbindelse er strømmen ens, og spændingen deler sig. I parallelforbindelse er spændingen ens, og strømmen deler sig. I serie lægges modstandene sammen, så den samlede modstand bliver større end den største. I parallel bliver den samlede modstand mindre end den mindste.
Hvad er en blandet forbindelse, og hvordan beregner man den?
En blandet forbindelse kombinerer serie- og parallelforbindelser i samme kredsløb. Find først de komponenter, der har samme strøm (serie) eller samme spænding (parallel), beregn en erstatningsmodstand for hver gruppe, og forenkl trin for trin til én samlet modstand. Gå derefter baglæns for at finde strømme og spændinger i de enkelte modstande.
Hvordan beregner man to modstande i parallel?
For to modstande kan du bruge produkt over sum: R = (R1 · R2) / (R1 + R2). To modstande på 30 Ω og 20 Ω giver fx 600 / 50 = 12 Ω. Er modstandene lige store, er den samlede modstand R divideret med antallet af modstande.
Hvad er spændingsdelingsformlen?
Spændingsdelingsformlen bruges ved to modstande i serie: U1 = E · R1 / (R1 + R2). Den giver spændingsfaldet over den ene modstand direkte, uden at du først skal beregne strømmen. Med 24 V, 4 Ω og 8 Ω får den mindste modstand 8 V og den største 16 V.
Hvad er strømdelingsformlen?
Strømdelingsformlen bruges ved to modstande i parallel: I1 = I · R2 / (R1 + R2). Bemærk, at det er den modsatte modstand, der står i tælleren, fordi den mindste modstand får den største strøm.
Hvad siger Kirchhoffs love?
Kirchhoffs 1. lov (strømloven) siger, at summen af strømmene ind i et knudepunkt er lig med summen af strømmene ud. Kirchhoffs 2. lov (spændingsloven) siger, at summen af spændingsfaldene rundt i et lukket kredsløb er lig med den påtrykte spænding.
Hvorfor er stikkontakter koblet i parallel?
Stikkontakter er parallelforbundne, så alle apparater får den fulde spænding på 230 V, uanset hvor mange apparater der er tilsluttet. I en serieforbindelse ville spændingen deles mellem apparaterne, og hvis ét apparat blev afbrudt, ville de andre også stoppe.



