Enhver ny installation eller udvidelse af eksisterende installation, skal afsluttes med en verifikation af installation. Det er en del af virksomhedernes slutkontrol i deres KLS-system, der skal kontrollere, at de elektriske installationer lever op til lovgivning, og er sikkerhedsmæssig forsvarlige. En verifikation indeholder eftersyn og afprøvning, samt efterfølgende rapportering af værdierne.’
Hent en PDF version af vejledningen her!
OBS: Videoer vil komme i løbet af sommeren 2021!
I forbindelse med slutkontrollen, skal der i henhold til DS60364 afsnit 6 udføres en række test. Til udførelse af disse test skal en installationstester anvendes, der måler flere parameter i din installation. Det skal sikre, at installationen er sikkerhedsmæssig i orden.
De bestemte test, der skal udføres er:
- Gennemgangstest til alle ender af beskyttelsesleder, potentiale udligning og udsatte dele.
- Isolationstest imellem faseleder og beskyttelsesleder (jord)
- Isolationstest ved SELV & PELV kredse (Separat strømkreds)
- Gulve og vægges isolationsmodstand (Vil ikke blive beskrevet yderlig i dette indlæg, da det kun er et krav i meget få scenarie)
- Polaritet & fasefølge
- RCD test
- Overgangsmodstand til jord
- Spændingsfald
- Funktionsprøve
Jeg vil i dette indlæg forklare de forskellige test, hvornår du skal udføre dem, og hvordan dette gøres. Jeg vil supplere med billeder og video.
Introduktion af installationstesteren
Jeg anvender i mine eksempler en ELMA MI3152 EurotestXC. I denne video, vil jeg kort gennemgå nogle af de funktioner, installationstesteren har. Jeg vil gennemgå de mest almindelig funktioner.
OBS: Videoer vil komme i løbet af sommeren 2021!
Udførelse af gennemgangstest i beskyttelsesleder og udligning
En gennemgangstest, er en test af, hvor god dine beskyttelsesleder og udligning er. Dette udføres ved funktionen lav R, og måles fra hovedjordklemmen i tavlen til beskyttelsesleder eller udsatte dele. Det er i henhold til DS/HD 60364 6.4.3.2 krav til udførelse af denne test i forbindelse med afprøvning af din installation.
Testen fortages fra tavlens jordklemme og til alle steder, hvor beskyttelseslederen er forbundet . Med mindre stikkontakten er lige ved siden af din tavle, er prøveledningerne ikke lange nok. Her skal du eksempelvis anvende lange prøveledninger. Der fås specielle kabeltromler til formålet. Andre vælger også at anvende almindelig ledning, men dette kan hurtig blive en fuglerede.
Det vigtigste er dog, at du kalibrer dine prøveledninger før en test, da du ellers måler modstanden i dine prøveledninger. Jeg vil herunder forklar fremgangmåden først med video og efterfølgende billeder.
Sådan udføres en gennemgangstest af beskyttelsesleder eller udligning
OBS: Videoer vil komme i løbet af sommeren 2021!
Vælge single test
Vælge R Lav
Vælge R Lav (R200)
Visning før kalibrering (Det røde kryds over CAL).
Hold prøvepinende sammen (Hvis output er LN skal blå og sort sættes sammen, ved LPE skal sort og grøn sættes sammen). Tyk herefter kalibreringsknappen
Værdierne i det blå indsættes (se forklaring efter billedeserien)
Den ene prøvepind (sort) sættes til hovedjordklemmen i talven
Den anden prøvepind (blå eller grøn) sættes til jordklemmen på din komponent. Herefter trykkes der på testknappen
Er testen gennemført korrekt og uden fejl ses det grønne flueben. Ved fejl vil et rødt kryds være vist.
Værdierne for gennemgangstest
- Output: LN = Sort og blå prøveledning & LPE = Sort og grøn prøveledning
- Sammenkobling: Rpe
- Current: Standard
- Grænse: Den grænse du har vurderet ud fra kablets modstand og længde.
Resultatet af dine gennemgangsmåling skal sammenlignes med din installation. Du vil altid have en større modstand, hvis du har en 1,5mm2 leder til en stikkontakt i den fjerneste ende af huset, fremfor en 16mm2 til en maskine 5 meter fra tavlen. Normalt har 1,5 mm2 en modstand på ca. 12,1 ohm pr. km – altså 0,0121 ohm pr. meter.
Hvordan udføres en isolationstest?
En isolationstest, er en test af din installations isolering. Den testes i praktisk ved, at du udsætter isoleringen for en spændingspotentiale, hvorved modstanden mellem PE-lederen måles. Denne modstand skal gerne være så høj som muligt. I henhold til DS/HD 60364 6.4.3.3 er det krav til at udføre en isolationstest i forbindelse med afprøvning af en installation.
I Metrel MI 3252 anvendes R ISO målingen til måling af isolationsmodstanden.
Vælge single test
Vælge RIso
Vælge RIso
Indstil parameteren i det blå felt (Se forklaring efter billederne)
Placerer den sorte prøvepind på fase- og nullederen. Anvend en blæksprutte for at sikre, at lederne er kortsluttet, og du derved ikke brænder den tilsluttede elektronik af. Se bemærkning efter billederne.
Placerer den grønne prøvepind på jordklemmen i tavlen, og tryk testknappen
Er testen korrekt afsluttet, vil et grøn flueben vises.
Værdierne for isolationstest
- Uis: Testspænding. Vælges ud fra tabellen herunder.
- Type Riso: Hvad der måles imellem, normalt anvendes L/PE.
- Grænse (Riso): Grænseværdierne i forhold til tabellen herunder.
En isolationstest kan udføres ved 3 forskellige spændinger – nemlig 250V, 500V og 1000V. Krav til, hvornår de forskellige spændinger skal anvendes findes i Tabel 6.1 i DS/HD60364, som også ses i tabellen herunder.
| Spændingskredse | Testspænding | Mindste isolationsmodstand |
| SELV og PELV | 250V | 0,5 MOhm |
| Til og med 500V og FELV | 500V | 1 MOhm |
| Over 500V | 1000V | 1 Mohm |
Ved udførelse af isolationstest, skal det udføres med forsigtighed, da du kan risikere at sende en stor spænding ud på elektronik og andet tilsluttede enheder til kredsen. Når du tester almindelige 230/400V kredse, påtrykkes en testspænding på 500V. Hvis faserne og nul ikke kortsluttet, vil du kunne risikere at sende en spænding på 500V ud på tv’et. Dette kan medføre at du brænder elektronikken af.
Jeg anbefaler at anvende en såkaldt blæksprutte, der laver kortslutningen mellem faselederne og nul. Derved har du sikret, at intet materiel udsættes for 500V. Før du montere blæksprutten skal du være sikker på, at gruppen er spændingsløs – ellers risikere du at lave en kortslutning med prøvepindene, hvilket kan ødelægge dem.
Polaritet, fasefølge og spændingsfald
Ved Polaritet & fasefølge, kan du gøre det på forskellige måder. Du kan anvende en fasefølge enhed, eller anvende funktionen i installationstesteren. Det er to forskellige fremgangsmåder, alt efter om der udføres en polaritetstest eller fasefølgetest. Kort fortalt, er en polaritetstest en test om fase, nul og jord er monteret korrekt. En fasefølge test er, om faserne er monteret i samme rækkefølge igennem hele installationen.
Kravene til testen er: Fasefølge 6.4.3.9, Polaritet 6.4.3.6 og spændingsfald 6.4.3.11.
Når testen udføres, kan testen for spændingsfald udføres på samme tid, hvis denne ikke er beregnet. Spændingsfaldet skal beregnes med og uden en forventet last.
Fasefølgetest
Vælge single test
Vælge U
Vælge 3-faset, og vælge spænding som grænse. Grænseværdierne lader du blot være som standard
Placerer prøvepindende på L1, L2 og L3 (prøvepindende har angivet faserne L1, L2 og L3 på pindene), hvorefter testen startes ved tryk på.
Spændingsniveauerne kan aflæses og rotationen er angivet.
Herefter kan du teste CEE stik, reparationsafbryder mm. Rotationen skal gerne have samme rækkefølge. I dette tilfælde 3, 2, 1. Spændingen sammenlignes mellem de to punkter og spændingsfaldet beregnes. Bemærk, du skal også kontrollere spændingsfaldet i ydrepunktet med den forventede belastning.
Polaritetstest
Vælge single test
Vælge U
Vælge 1-faset, og vælge spænding som grænse. Anvend de standard grænseværdier.
Placerer prøvepindende på L1 og N (Sort og blå), samt grøn på jordskinnen i toppen, hvorefter testen startes ved tryk på.
Spændingsniveauerne kan aflæses og nederst i højre hjørne, kan spændingsforskellen mellem fase, nul og jord aflæses. Hvis testen giver et grønt flueben er testen i orden. Dette gøres i alle tilslutningssteder i din installation.
Hvis du igen aflæser spændingerne fra tavlen, og herefter anvender dem til kontrol af spændingsfald, hvor du beregner forskellen.
RCD test
Testen af RCD, skal sikre at den kobler ud ved fejlstrømme i installationen. Det skal samtidig kontrolleres, at den ikke kobler før nødvendigt. Testen udføres, fordi der er krav til test af beskyttelsen for automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette er forklaret 6.4.3.7 i DS/HD 60364
Vælge single test
Vælge RCD
Placere dine prøvepinde som angivet på billedet. (Bemærk at nogle typer RCD’er ikke må testes med magneterne, som jeg har gjort i dette tilfælde).
Indtast dine oplysninger i det blå felt og tryk. (Se mere efter billedeserien). Under testen vil RCD’en koble fra et antal gange, hvor du kobler den ind.
Testen skulle meget gerne ende ud sådan med et grønt flueben
Efter endt test vil testen forhåbentlig være ok og et grønt flueben vil vises.
Forklaring på de indtastede værdier.
- Anvendelse: Her anvendes ofte fastmontere
- Type: Hvilken type RCD? AC, A eller B.
- AC: Det vi før kendte som HFI, altså test af rene AC-strømme.
- A: Det vi før kendte som HPFI eller PFI, hvor den tester AC- og pulserende fejlstrømme.
- B: Det vi før kendte så AC/DC HPFI’er der tester AC-, DC- og pulserende fejlstrømme.
- IdN: Mærkeudløser strømme, som står angivet på RCD’en
- Selektivitet: G er den normale type, hvor S er med forsinkelse. S anvende ofte, hvis der er flere RCD i forlængelse af hinanden.
Forklaring på de enkelte test som laves.
Test ved 1* din indtastede fejlstrøm (I dN), både ved positiv (+) og negativ (-) polaritet. RCD’en skal udløse.
Test ved 5* din indtastede fejlstrøm (I dN), både ved positiv (+) og negativ (-) polaritet. RCD’en skal udløse.
Test ved 0,5* din indtastede fejlstrøm (I dN), både ved positiv (+) og negativ (-) polaritet, for at sikre at RCD’en ikke kobler ud ved for små fejlstrømme. RCD’en skal ikke udløse.- ¤Id (+) og Id (-)$ Tester udløserstrømmen. Skal koble ud inden den indtastede I dN, altså før 30mA i eksemplet overpå.
Forskellen på positiv og negativ polaritet er, om fejlstrømmen ledes igennem når sinuskurven er positiv eller negativ. Altså om det er ved positiv spænding eller negativ spænding.
Overgangsmodstand til jord eller jordfejlsløjfeimpedansen
Kommer senere!
