Et eldiagram er en visuel fremstilling af et elektrisk kredsløb, der bruger standardiserede symboler til at vise, hvordan komponenterne er forbundet. For elektrikere, ingeniører, tavlebyggere og alle andre, der arbejder med elektriske installationer, er et eldiagram uundværligt for at forstå opbygningen af den elektriske installation. De gør det nemmere at fejlfinde og eventuelt ændre i den elektriske installation, hvis et eldiagram er up-to-date.
Dette indlæg fører dig gennem hele processen fra grundlæggende forståelse af, hvad et eldiagram er, til hvordan du selv kan forstå og efterfølgende tegne et eldiagram. Du vil lære at identificere komponenter, og forstå hvordan de forbindes den korrekte vej. Dertil vil der komme eksempler på, hvordan det gøres i praksis.
Hvad er et eldiagram?
Eldiagrammer fungerer som et visuelt sprog, der gør det muligt at forstå alt fra simple til mere komplekse elektriske installationer.
At forstå symbolerne er det første vigtige skridt til at lære, hvordan et eldiagram fungerer. Hvert symbol har en betydning, om det er en kontaktor, kontaktsæt, motor eller en strømforsyning. Uden kendskab til symbolerne, bliver det svært at forstå eldiagrammerne, samt at fejlfinde på systemet. Symbolerne følger den internationale standard IEC 60617, og det er derfor ens, hvordan symbolerne ser ud. Eldiagrammer kan dog være tegnet på forskellige måder, men princippet er det samme.
Eldiagrammer kan opdeles i forskellige dele, og hver type har sine egne fordele — afhængigt af hvad diagrammet skal bruges til.
💡 Huskeregel: Alle elektriske symboler på et professionelt eldiagram følger den internationale standard IEC 60617. Det betyder, at et eldiagram tegnet i Danmark kan læses af en elektriker i hele Europa.
Hvad kan et eldiagram indeholde?
Kredsløbsdiagram: Viser en komplet oversigt over, hvordan installationen er opbygget og fungerer. Kredsløbsdiagrammet er det overordnede diagram, som de øvrige diagramtyper bygger videre på.
Klemliste: Giver et overblik over klemmer i tavlen og hjælper med korrekt tilslutning og eventuel fejlfinding.
Kabelliste: Er nyttig ved installation af anlæg, hvor kabeltyper og -specifikationer er defineret, så kablerne nemt kan trækkes.
Komponentliste: Giver et godt overblik over reservedele samt hvilke komponenter der er nødvendige at have på lager.
- Enkeltlinjediagram: Viser ofte en installation med enkelt linjer. Dette anvendes ofte ved dimensionering, hvor en linje definerer flere ledere.
Hvordan er et eldiagram opbygget?
Eldiagrammer følger en struktureret opbygning med standardiserede symboler, der anvendes for hver enkelt komponent. I udklippet her, er det kontaktsættet fra en kontaktor der er vist. Denne kaldes -Q25, som kun dette komponent i tegningen kan hedde. Dog kan det samme navn godt forekomme flere steder i samme tegning. De angiver blot at komponenten har flere tilslutninger. Eksempel her med -Q25, så er den at finde på det næste billede også. Her er det selve spolen, der er tegnet. Bliver A1 og A2 udsat for en 24VDC, vil kontaktsættet på første billede koble ind.
Hvert komponent har så nogle forbindelser (angives ofte med klemnumre). Dette er i farvene grøn på billederne. Disse betegnelser skal gerne stemme overens med, hvad der står på komponenterne, når du har den i hånden.
Et eldiagram kan sprede sig ud over alt fra 1 side til flere tusinde sider, anhængig af hvor kompleks et anlæg er.
Det er derfor vigtig, at man kan navigere rundt mellem de forskellige sider. Her anvendes sidetal og strømveje som reference, når eldiagrammer bliver større og fylde flere sider. Tager vi igen det første billede her. Jeg har markeret /2.5 med gul. Det betyder, at denne komponent også findes på side 2 i strømvej 5. Navnet -Q25 har i dette tilfælde samme betydning. I klippet her under, er den samlede side for styrestrøm vist. Nede i højre hjørne angives side tallet med gult.
I toppen angives strømveje fra 1-8. Jeg har markeret 5, som er strømvej 5. Følger vi lige ned her, kommer først en S25, der er en drejeafbryder og herefter -Q25, som også vises på det lille billede. Den sidder altså på side 2 i strømvej 5.
Under kontaktoren spole funktion herover (-Q25) vises et kors. Dette kaldes slutte/bryde kors. Den angiver, hvor dennes kontaktor slutte og bryder er placeret. Her vises 1.3, under sluttesymbolet. Det betyder, at den har en slutte sæt på side 1 og strømvej 3.
⚠️ Faldgrube: Hvis du følger en reference som /2.5 og ikke finder komponenten på den angivne side og strømvej, kan tegningen være opdateret uden at referencerne er fulgt med. Tjek altid komponentlisten som backup.
📝 Kontroltjek: Når du arbejder med et eldiagram, så tjek at komponentbetegnelserne på tegningen (f.eks. -Q25) stemmer overens med mærkaten på det fysiske komponent i tavlen. Uoverensstemmelser er en hyppig fejlkilde ved fejlfinding.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et eldiagram?
Et eldiagram er en visuel fremstilling af et elektrisk kredsløb, der bruger standardiserede symboler til at vise, hvordan komponenterne er forbundet. Symbolerne følger den internationale standard IEC 60617.
Hvad er forskellen på et kredsskema og et enkeltlinjediagram?
Et kredsskema viser alle ledere og komponenter i detaljer og bruges til fejlfinding og forståelse af anlægget. Et enkeltlinjediagram forenkler fremstillingen, så én linje repræsenterer flere ledere – det bruges typisk ved dimensionering og overblikstegninger.
Hvad betyder referencen /2.5 i et eldiagram?
En reference som /2.5 betyder, at den pågældende komponent også findes på side 2 i strømvej 5. På den måde kan man følge en komponent med flere tilslutninger på tværs af et større eldiagram.
Hvad er et slutte/bryde kors i et eldiagram?
Et slutte/bryde kors vises under en komponents spolefunktion og angiver, hvor komponentens slutte- og brydesæt er placeret i tegningen. Eksempelvis betyder 1.3 under sluttesymbolet, at der er et sluttesæt på side 1 i strømvej 3.
Hvilken standard følger symbolerne i et eldiagram?
Symbolerne i et professionelt eldiagram følger den internationale standard IEC 60617. Det sikrer, at symbolerne er ens uanset, hvilket land eldiagrammet er tegnet i.
