Hvordan tegnes og forstås et eldiagram?

Facebook
LinkedIn

Et eldiagram er en visuel forklaring over et elektriske kredsløb, der bruger standardiserede symboler til at vise, hvordan komponenter er forbundet i et elektrisk kredsløb. For elektrikere, ingeniører, tavlebyggere og alle andre, der arbejder med elektriske installationer, er et eldiagram alfaomega for at kunne forstå opbygning af det elektriske installation. De gør det nemmere at fejlfinde og eventuelt ændre i elektriske installation, hvis et eldiagram er up-to-date. 

Dette indlæg fører dig gennem hele processen fra grundlæggende forståelse af, hvad et eldiagram er, til hvordan du selv kan forstå og efterfølgende tegne et eldiagram. Du vil lære at identificere komponenter, og forstå hvordan de forbindes den korrekte vej. Dertil vil der kommer eksempler på, hvordan det gøres i praksis.

Hvad er et el diagram?

Eldiagrammer fungerer som et visuelt sprog, der gør det muligt at forstå alt fra simple til mere komplekse elektriske installationer. 

At forstå symbolerne i et eldiagram er det første vigtige punkt, for at lære hvordan et eldiagram fungere. Hvert symbol har en betydning, om det er en kontaktor, kontaktsæt, motor eller en strømforsyning. Uden denne kendskab til symbolerne, bliver det svært at forstå eldiagrammerne, samt at fejlfinde på systemet. Symbolerne følger den internationale standard IEC 60617, og det er derfor ens, hvordan symbolerne ser ud. El diagrammer kan dog være tegnet på forskellige måder, men princippet er det samme.

Eldiagrammer kan opdeles i forskellige dele, og hver type har sine egne fordele — afhængigt af hvad diagrammet skal bruges til. 

Eksempel på et kredsskema (Hovedstrøm)
Kabelliste med grafisk udsende (Kan også fås i en tekst udgave)

Hvad kan et el-diagram indeholde?

  • Kredsløbsdiagram: Viser en komplet oversigt over, hvordan installationen er opbygget og fungerer. Grundlæggende er eldiagrammet det overordnet, hvor de øvrige lægger sig på af eldiagram. 

  • Klemliste: Giver et overblik over klemmer i tavlen og hjælper med korrekt tilslutning og eventuel fejlfinding.

  • Kabelliste: Er nyttig ved installation af anlæg, hvor kabeltyper og -specifikationer er defineret, så kablerne nemt kan trækkes.

  • Komponentliste: Giver et godt overblik over reservedele samt hvilke komponenter der er nødvendige at have på lager.

  • Enkeltlinjediagram: Viser ofte en installation med enkelt linjer. Dette anvendes ofte ved dimensionering, hvor en linje definere flere ledere. 
 

Hvordan er et eldiagram opbygget?

Eldiagrammer følger en struktureret opbygning med standardiserede symboler, der anvendes for hver enkelt komponent. I udklippet her, er det kontaktsættet fra en kontaktor der er vist. Denne kaldes -Q25, som kun dette komponent i tegningen kan hedde. Dog kan det samme navn godt forekomme flere steder i samme tegning. De angiver blot at komponenten har flere tilslutninger. Eksempel her med -Q25, så er den at finde på det næste billede også. Her er det selve spolen, der er tegnet. Bliver A1 og A2 udsat for en 24VDC, vil kontaktsættet på første billede koble ind. 

Hvert komponent har så nogle forbindelser (angives ofte med klemnumre). Dette er i farvene grøn på billederne. Disse betegnelser skal gerne stemme overens med, hvad der står på komponenterne, når du har den i hånden.

Et eldiagram kan sprede sig ud over alt fra 1 side til flere tusinde sider, anhængig af hvor kompleks et anlæg er.

Det er derfor vigtig, at man kan navigere rundt mellem de forskellige sider. Her anvendes sidetal og strømveje som reference, når eldiagrammer bliver større og fylde flere sider. Tager vi igen det første billede her. Jeg har markeret /2.5 med gul. Det betyder, at denne komponent også findes på side 2 i strømvej 5. Navnet -Q25 har i dette tilfælde samme betydning. I klippet her under, er den samlede side for styrestrøm vist. Nede i højre hjørne angives side tallet med gult. 

I toppen angives strømveje fra 1-8. Jeg har markeret 5, som er strømvej 5. Følger vi lige ned her, kommer først en S25, der er en drejeafbryder og herefter -Q25, som også vises på det lille billede. Den sidder altså på side 2 i strømvej 5.

Under kontaktoren spole funktion herover (-Q25) vises et kors. Dette kaldes slutte/bryde kors. Den angiver, hvor dennes kontaktor slutte og bryder er placeret. Her vises 1.3, under sluttesymbolet. Det betyder, at den har en slutte sæt på side 1 og strømvej 3.

Facebook
LinkedIn
Picture of Claus Hansen
Claus Hansen
Jeg er uddannet elektriker og maskinmester med mange års erfaring inden for elinstallationer, elteori og undervisning. Elbogen.dk er mit forsøg på at gøre den faglige viden mere tilgængelig — uanset om du er lærling der kæmper med teorien, studerende der skal bruge en formelsamling, eller erfaren fagperson der trænger til et hurtigt opslag. Siden er bygget op over de emner, jeg selv har savnet gode danske forklaringer på. Indholdet er skrevet så det er let at forstå, uden at gå på kompromis med den faglige præcision. Har du spørgsmål, rettelser eller forslag til nye emner? Jeg hører gerne fra dig via kontaktsiden. Følg Elbogen.dk på Facebook og få besked, når der kommer nye indlæg.
Følg os på Facebook og bliv opdateret på de nyeste indlæg
Indholdsfortegnelse