Elektrisk effekt er en af de mest anvendte størrelser i elfaget. Kender du spænding og strøm i et kredsløb, kan du beregne effekten — og dermed finde ud af hvor meget energi der omsættes. Effektformlen hænger tæt sammen med Ohms lov og bruges dagligt til at dimensionere kabler, sikringer og forbrugere. Effekten bruges til at beskrive, hvor hurtigt energi omsættes i et elektrisk kredsløb. Men hvordan beregnes og anvendes elektrisk effekt? I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan effekten beregnes, og gennemgår samtidig et par eksempler på dens anvendelse.
Hvad er elektrisk effekt?
Elektrisk effekt er et af de vigtigste begreber inden for elteori. Det er det udtryk, vi bruger til at beskrive, hvor hurtigt energi forbruges i et elektrisk kredsløb. Det er samtidig den størrelse, som danner grundlag for den energi, du betaler for hos din elleverandør.
Effekt angives med bogstavet P og måles i enheden watt (W). Men hvad betyder effekt egentlig?
Effekt er et udtryk for, hvor mange joule pr. sekund der omsættes. Joule er en enhed for energi og anvendes også i andre sammenhænge, fx inden for mad og ernæring.
Derfor gælder, at 1 watt svarer til 1 joule pr. sekund.
Har du en belastning, der optager 15 W, betyder det, at der omsættes 15 joule energi hvert sekund. I praksis anvender vi dog sjældent joule, når vi taler om elektrisk effekt.
Når det gælder elforbrug, betaler du ikke direkte for effekten, men for energi, som måles i kilowatttimer (kWh). En kilowatttime er den energi, der bruges, når en effekt på 1 kW anvendes i én time.
Eksempel på omregning fra watt til kWh
Har du en motor, der anvender 7500 W, kan dette omregnes til 7,5 kW, da præfikset k betyder 1000:
![]()
Hvis motoren kører i 1 time, bruges der derfor:
![]()
Kører motoren i 2 timer, anvendes der:
![]()
Og kører motoren kun i 30 minutter (0,5 time), anvendes der:
![]()
💡 Watt er ikke det samme som watt-time: Effekt (W) fortæller hvor hurtigt energi omsættes — ikke hvor meget. En 100W pære bruger 100 joule hvert sekund. Energiforbruget over tid måles i watt-timer (Wh) eller kilowatt-timer (kWh), som du kender fra elregningen.
Hvordan beregnes effekt? – Effektformlen
Når man skal beregne, hvor meget energi et elektrisk kredsløb optager, anvender man effektformlen. For at beregne effekten bruges følgende formel:
Effektens enhed er watt (W) og angives med bogstavet P:
![]()
Hvor:
P er effekten i watt (W)
U er spændingen i volt (V)
I er strømmen i ampere (A)
Omskrivning af effektformlen
Ovenstående formel kan ved hjælp af simpel matematik omskrives, så du også kan beregne spænding eller strøm:
![]()
![]()
Dette er dog ikke den eneste mulighed. Hvis du samtidig inddrager Ohms lov, opstår der flere nyttige varianter af effektformlen, som ofte kan reducere antallet af beregninger.
Ohms lov
![]()
Hvis denne formel indsættes i effektformlen i stedet for spændingen, fås:
![]()
På samme måde kan du indsætte formlen for strøm:
![]()
Dette indsættes i effektformlen:
![]()
Dermed har vi tre vigtige effektformler:
![]()
![]()
![]()
💡 Tre varianter af effektformlen: Afhængigt af hvad du kender, vælger du den mest bekvemme form: P = U × I (spænding og strøm), P = I² × R (strøm og modstand), P = U² / R (spænding og modstand). Alle tre giver samme resultat.
📝 Kontroltjek: Beregn altid effekten på to måder hvis muligt. P = U × I og P = I² × R bør give samme svar. Giver de ikke det, er der en fejl i en af de øvrige størrelser.
⚠️ Effekt er ikke energi: Effekt (W) fortæller hvor hurtigt energi omsættes — ikke hvor meget energi der i alt bruges. Energiforbruget afhænger også af tiden: Energi [J] = P × t.
Eksempler på beregning med effektformlen
Eksempel 1 – Beregning af strøm og modstand
I et kredsløb er der målt en spænding på 24 V, og kredsløbet optager en effekt på 240 W.
Beregn strømmen og modstanden i kredsløbet:
![Rendered by QuickLaTeX.com \begin{align*}&P=U*I\Leftrightarrow I=\frac{P}{U}=\frac{240}{24}=10 \ [A] \\&U=I*R\Leftrightarrow R=\frac{U}{I}={24}{10}=2,4 \ [\Omega]\end{align*}](https://elbogen.dk/wp-content/ql-cache/quicklatex.com-a339713dffbfa13b1c42a6a48b5e11de_l3.png)
Dette kan også beregnes ved først at isolere modstanden direkte ved hjælp af effektformlen:
![]()
Strømmen beregnes derefter:
![]()
Der løber altså en strøm på 10 A i kredsløbet, som har en samlet modstand på 2,4 Ω.
Eksempel 2 – Beregning af spænding og effekt
I et kredsløb er der en strøm på 6 A og en modstand på 4 Ω.
Beregn spændingen og effekten i kredsløbet:
![]()
Alternativt kan effekten beregnes direkte ved hjælp af Ohms lov:
![]()
Opgaver med effektformel
Opgave 1 – Beregn af strøm og modstand
Et kredsløb har en optaget effekt på 24W. Der et en spænding på 24V. Beregn strøm og modstand i kredsløbet
Et kredsløb har en optaget effekt på 24W. Der et en spænding på 24V. Beregn strøm og modstand i kredsløbet
og ![]()
Beregning:![]()
![]()
eller
![]()
Opgave 2 – Beregn af effekt og spænding
Der er i kredsløbet en modstand på 10 Ohm, samt en strøm på 3 Ampere. Beregn spænding og effekten.
Der er i kredsløbet en modstand på 10 Ohm, samt en strøm på 3 Ampere. Beregn spænding og effekten.
og ![]()
Beregning:
![]()
![]()
eller
![]()
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er elektrisk effekt?
Elektrisk effekt er et udtryk for, hvor hurtigt energi omsættes i et elektrisk kredsløb. Effekten angives med bogstavet P og måles i watt (W). En effekt på 1W svarer til at der omsættes 1 joule energi pr. sekund.
Hvad er effektformlen?
Effektformlen er P = U × I, hvor P er effekten i watt, U er spændingen i volt og I er strømmen i ampere. Ved at kombinere med Ohms lov fås også: P = I² × R og P = U² / R.
Hvad er forskellen på watt og kilowatt-time?
Watt er en effektenhed der angiver hvor hurtigt energi bruges. Kilowatt-time (kWh) er en energienhed der angiver den samlede mængde energi brugt over tid. 1 kWh = 1 kW anvendt i 1 time = 3.600.000 joule. Det er kWh du betaler for på din elregning.
Hvad er sammenhængen mellem effektformlen og Ohms lov?
Ohms lov (U = I × R) kan indsættes i effektformlen for at eliminere en ukendt. Indsættes U = I × R fås P = I² × R. Indsættes I = U/R fås P = U² / R. Derved kan effekten beregnes direkte ud fra to af de tre grundstørrelser.




