Er du elektrikerlærling og skal lære de forskellige afbryderkoblinger? Eller mangler du bare en hurtig opfriskning? Dette indlæg gennemgår de mest almindelige koblinger — fra den simple 1-pol afbryder til korrespondance med krydsning og kiprelæ. Dette indlæg vil forklare, hvordan du kobler forskellige afbrydere i forskellige systemer. Er du privatperson, kan du ligeledes få gavn af nedenstående, hvis du skal udskifte en afbryder til en ny.
Jeg vil vise monteringsdiagrammer, symboler og generelt info omkring afbryder materiel, der kan være relevant.
1-pol afbryder
1-pol afbryder symbol
1-pol afbryder anvender dette symbol, når en installationstegning over et hus eller rum laves.
Montering af 1-pol afbryder
Montering af 1-pol afbryder er i princippet vist i diagrammet her over. Jeg vil dog vise det med anvendelse af en afbryder. Bemærk i eksemplet har jeg anvendt en gammel Fuga afbryder. Der findes en nyere model, der ser lidt anderledes ud. Dog er klemmefarvene ens. Rød er generelt den klemme, hvor fasen kommer ind. Sort er klemmen, hvor tændledning går ud. Det har dog ingen betydning, hvor du placerer ledninger på denne afbryder, da det blot er en kontaktfunktion.
💡 Hvornår bruges 1-pol afbryder? En 1-pol afbryder bruges i rum med kun ét indgangspunkt — fx et bryggers, depot eller mindre rum. Har rummet to indgange og skal lyset betjenes fra begge steder, bruges korrespondance i stedet.
Kroneafbryder
Kroneafbryder symbol
Symbolet der anvendes i installationstegninger for kroneafbryder er dette.
Montering af kroneafbryder
Igen er montering af kroneafbryder lig med diagrammet her over. Dog er dette mere rettet mod gør-det-selv folket, før en eventuelt udskift. Bemærk igen, at jeg har anvendt en gammel model af kroneafbryder. De nye modeller er lidt anderledes, men igen passer farverne. Den gammel model, som jeg har på billedet her, skal vende som billedet viser, hvor den røde klemme er ned af. De nye modeller sidder alle 3 klemmer i toppen, hvor rød er i midten, og de sorte for hver tænding er i siderne. Ved denne afbryder er det vigtigt at fasen sættes på den røde klemme, da kroneafbryderen ellers ikke virker efter hensigten.
💡 Kroneafbryder = to 1-pol i ét: En kroneafbryder fungerer som to uafhængige 1-pol afbrydere i samme hus.
Korrespondance
Korrespondance er en lidt mere avanceret kobling. Her anvender du ofte to afbryder, der skal styre lyset sammen. Det betyder, at lyset skal kunne tændes og slukkes fra begge kontakter. Korrespondancen kan udvides med 3, 4 eller mange flere kontakter, ved anvendelse af en krydsning. I dag er krydsning med mange afbrydere sjælden i praksis — det er en kompliceret installation med mange ledere. I stedet bruges kiprelæer, der kan styre lyset fra mange punkter med langt færre ledere. Kiprelæer beskrives i afsnittet nedenfor. Korrespondanceafbryder symbol og krydsningsafbryder symbol Symbolet for korrespondance- og krydsningsafbryder på installationstegninger ser ud som følgende.
Skal en dobbelt korrespondance illustreres anvendes et 2-tal ud for korrespondance afbryderen.
💡 Huskeregel — A vs. B korrespondance: A-korrespondance er enklest at huske og tegne. B-korrespondance er mest anvendt i praksis fordi den giver fase ved begge afbrydere — nyttigt hvis der skal monteres stikkontakt under afbryderen.
📝 Tjek forbindelserne inden du lukker: Ved korrespondance er det let at bytte om på lederne. Test altid lyset fra begge afbrydere inden du sætter dækslet på — tænd fra afbryder 1, sluk fra afbryder 2, og omvendt.
A-korrespondance
Der findes to typer af korrespondance, en A-korrespondance og en B-korrespondance. Det er forskelligt, hvilken man anvender, men de har begge deres fordele og ulemper.Fordele ved A-korrespondance:
- Nem at huske og forklare
- Nem at udvide med krydsningsafbryder
- Kræver kun fase ved én af afbryderne — sparer en leder
Ulemper ved A-korrespondance:
- Fase kun ved én afbryder gør det vanskeligere at montere stikkontakt under begge afbrydere
A-korrespondance med krydsning
Hvis du ønsker flere tændinger end to, kan dette udføres ved hjælp af krydsningsafbrydere. Du kan i princippet installere så mange krydsningsafbryder som du ønsker. Men den store ulempe er, at jo flere afbrydere du installerer, desto mere kompliceret bliver installationen. Derfor bruges der ofte kip-tændinger, eller maksimal 1 stk. krydsningafbryder. Dette indlæg omhandler dog, hvordan det skal monteres og kobles, og derfor vil jeg herunder skitsere, hvordan en A-korrespondance med krydsning monteres. Montering og eldiagram af en A-korrespondance med krydsning Generelt er montering af A-korrespondance med krydsning ikke meget forskelligt fra montering af A-korrespondance, bortset fra du har et element mere. Herunder ses et diagram og monteringsvejledning, der gerne skulle hjælpe med overskuelighed af, hvordan en krydsning virker.
⚠️ Krydsning kræver nøjagtig ledningsføring: En krydsningsafbryder har fire klemmer og det er afgørende at lederne sidder korrekt. En enkelt forkert forbindelse gør at lyset kun kan betjenes fra nogle af afbryderne. Følg monteringsdiagrammet nøje.
B-korrespondance
En anden, og nok også den mest anvendte korrespondance er B-korrespondance. Den anvendes rigtig mange steder, fordi den har fase ved begge afbrydere, og derved er det nemmere at montere en stikkontakt under afbryderen, hvis der er nul og beskyttelsesleder med. Fordele og ulemper ved B-korrespondance- Der er fase med ved begge afbryder, hvilket gør det nem, hvis der skal etableres en stikkontakt.
- Kan blive kompliceret at montere, hvis der indsættes en krydsningsafbryder.
B-korrespondance med krydsning
Lige som A-korrespondance er det muligt at indsætte flere kontakter med anvendelse af krydsningsafbrydere. Det er dog lidt mere kompliceret ved B-korrespondance, da det i praksis bliver mange ledere du skal holde styr på. Montering og eldiagram af en B-korrespondance med krydsning
Kip-tænding
Ønskes flere tændinger end to, er kiprelæ i dag ofte det fortrukne valg. Det skyldes at kiprelæet kan etableres med meget få ledere — typisk kun fase, nul, tænd- og trykledning — og er langt enklere at montere end en korrespondance med krydsningsafbrydere. Derudover kan kiprelæer i dag fås til indbygning direkte i loftdåser, hvilket sparer plads og reducerer installationstiden. I dag kan kiprelæer fås til indbygning i dåser – eksempelvis loftdåser.
Her under kan du se, hvordan eldiagram ser ud for et kiprelæ. Der kan i princippet monteres alle de kontakter der ønskes, bare alle kontakter er forsynet med en fjedrefunktion, så de går retur i slukket position. 💡 Kiprelæ kræver fjederafbrydere: Alle afbrydere i et kiprelæ-system skal have fjederfunktion — dvs. de går automatisk tilbage til udgangspositionen når man slipper dem. En fastklikkende 1-pol afbryder vil ikke fungere i dette system.
💡 Kiprelæ i loftdåse sparer plads: Moderne kiprelæer til indbygning i loftdåser eliminerer behovet for en separat tavleplads til relæet. Det er særligt praktisk ved renovering, hvor der ikke er plads i fordelingstavlen.
📝 Tjek at alle afbrydere virker: Test kiprelæet systematisk — tryk én gang fra hver afbryder og kontrollér at lyset skifter tilstand ved hvert tryk. Tænder eller slukker lyset ikke som forventet, er der typisk en forkert forbundet styreledning.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en 1-pol afbryder og en kroneafbryder?
En 1-pol afbryder har ét kontaktpar og styrer ét kredsløb — typisk ét lysarmatur. En kroneafbryder er to uafhængige 1-pol afbrydere bygget sammen i ét hus med tre klemmer. Den kan styre to separate kredsløb fra samme sted — fx lys og ventilation i et badeværelse.
Hvad er korrespondance og hvornår bruges det?
Korrespondance er en kobling der gør det muligt at tænde og slukke det samme lys fra to eller flere steder. Det bruges typisk i gange, trapper og stuer med flere indgange. Der findes to varianter — A-korrespondance og B-korrespondance — der adskiller sig i ledningsføringen.
Hvad er forskellen på A- og B-korrespondance?
A-korrespondance kræver kun fase ved én af afbryderne og er enkel at huske og tegne. B-korrespondance har fase ved begge afbrydere, hvilket gør det nemmere at montere en stikkontakt under hver afbryder. B-korrespondance er den mest anvendte i praksis.
Hvad er en krydsningsafbryder og hvornår bruges den?
En krydsningsafbryder indsættes mellem to korrespondanceafbrydere når der er behov for mere end to tændingspunkter. Den har fire klemmer og krydser de to mellemledere. I dag er krydsningsafbrydere sjældne i nye installationer — kiprelæer er et nemmere alternativ.
Hvad er et kiprelæ og hvornår er det bedre end krydsning?
Et kiprelæ er et relæ der skifter tilstand (tændt/slukket) hver gang det modtager et impulssignal. Alle afbrydere i systemet sender blot en impuls til relæet og behøver ikke at være elektrisk forbundet med hinanden. Det giver en langt enklere installation med færre ledere end korrespondance med krydsning — særligt ved mange tændingspunkter.
Hvad er kravet til afbrydere i et kiprelæ-system?
Alle afbrydere i et kiprelæ-system skal have fjederfunktion — de skal automatisk vende tilbage til udgangspositionen. En fastklikkende 1-pol afbryder virker ikke i dette system. Kiprelæet tolker hvert tryk som en impuls og skifter tilstand én gang pr. tryk.
Hvad betyder det at en afbryder har “faste stillinger”?
En afbryder med faste stillinger — symboliseret med en streg over bryderens kontakt i eldiagrammet — klikker fast i enten tændt eller slukket position. Det er den normale type afbryder i belysningsinstallationer. Modsat har trykkontakter og fjedrafbrydere ingen fast position og vender automatisk tilbage.
