fbpx
Hjem / Elartikler & Gør det selv / LK Lysdæmper Guide – Hvilken model skal jeg vælge?

LK Lysdæmper Guide – Hvilken model skal jeg vælge?

De fleste hjem er idag etableret med enten LK Fuga eller LK Opus66 materiel. Derfor har du også muligheden for at installere LK’s lysdæmper i dit hjem. Fordelen ved LK Lysdæmpere er, at du ofte selv kan skifte dem, da det ofte er nem og lige til. Men hvad er forskellen, og hvordan sikrer du, at den virker præcis til det du ønsker? Det vil jeg besvare i dette indlæg.

Hvad er dine behov?

Ens behov kan variere meget, og det er derfor vigtig, du ved hvad du skal dæmpe. Det kan nemlig være stor forskel på, om det er LED pærer eller noget lavvolt belysning. Samtidig skal man overveje, om man ønsker korrespondance styring, hvor lyset kan styres fra flere steder.

Derfor bør du gennemgå følgende punkter i dine overvejelser, før du vælger en lysdæmper.

  • Hvad skal du dæmpe? Alt efter type af lyskilde, skal du vælge den rigtige lysdæmper. Dette er beskrevet i et afsnit for sig selv her under.
  • Skal du styre lyset flere steder fra? Hvis ja, så skal du sikre dig, at lysdæmperen har korrespondance funktion.
  • Skal lyset dæmpes fra flere steder? Hvis ja, så skal lysdæmperen både have korrespondance funktion, men også mulighed for tilkobling af en Impulsgiver – med andre ord du skal investere i en Touch lysdæmper
  • Hvordan skal udseende være? Nogle ønsker en bestemt type lysdæmper. Ligger du fast på en bestemt lysdæmper, kan det ske, at du må undværre nogle bestemte funktioner. Eksempelvis kan skydelysdæmperen ikke kobles op, således lyset kan dæmpes fra flere steder.

Hvad skal du dæmpe?

Lysdæmper
Dæmpning af lys over spisebord

Der er som sagt stor forskel på, hvilken lysdæmper du skal anvende til dæmpning af de forskellige pærer. Og lad os starte med de nemme pærer – nemlig hallogen- og glødepærer. De kan dæmpes af stortset alle lysdæmper. Det eneste du skal sikre dig er, at lysdæmperen ikke er en 1-10V dæmper, men de er ikke særlig udbredte.

En anden mulighed er dæmpning af sparepærer. Dette kan være en kompleks opgave. Faktisk skal du i dette tilfælde følge fabrikantens anvisninger og sikre dig at pæren kan dæmpes. Jeg vil ikke gå mere i dybden med dette emne, da flere og flere går over til LED pærer. Derfor er sparepærer på vej ud.

Lysdæmper til LED 

Bemærk dette afsnit omhandler ikke dæmpning af lavvolts LED. Dæmpning af lavvolts LED findes i næste afsnit.

Størstedelen af lyskilderne idag er LED pærer. LED pærer har et lav forbrug, hvilket er en stor fordel. Men de har en kæmpe ulempe, som er dæmpning af dem. Og lad os sige det på jysk, de kan være jævn trælse! Jeg ser ofte, at folk enten har købt en ikke dæmpbar pære eller en pære af utrolig dårlig kvalitet, hvilket øger problemerne.

Læs også: LED Pærer og belysning – Hvad skal jeg vælge?

Du kan dog løse mange af problemerne med dæmpning af LED pærer ved at investere i en såkaldt LED lysdæmper. LK har lavet to forskellige modeller – nemlig en skyde model og en touch model. Men hver opmærksom, LK LED lysdæmper findes både i modeller med mulighed for korrespondance og modeller uden muligheden.

Her under finder du 3 styks LED lysdæmper fra Wattoo.dk, der alle har mulighed for korrespondance styring. Derved kan de kobles op, så lyset kan betjenes fra flere steder. Husk Wattoo.dk har prisgaranti på deres lysdæmpere.

LK Fuga LED Lysdæmper – Skyde

LK Fuga LED lysdæmper skyde

LK Fuga LED Lysdæmper – Touch

LK Fuga LED lysdæmper Touch

LK Opus LED Lysdæmper – Skyde

LK Opus LED lysdæmper

Ved anvendelse af LK indbygnings lysdæmper, skal du være opmærksom på, at du ikke kan montere uendelig antal LED pærer. Ofte siger man maksimum 10 stk. LED pærer. Hvis du skal anvende lysdæmperen til dæmpning af spotsbelysning, kan du ofte komme over 10 stk. LED pærer. Jeg har dog erfaret, at ved anvendelse af LEDVANCE eller Phillips, at der ikke er problemer med dæmpning af 12-15 stykker. Du kan finde et udvalg af gode LED pærer ved Wattoo.dk.

Samtidig med, at der er en maksimum belastning, kan der også opstå problemer, hvis belastning er for lille. Er det ved spotsbelysning kan dette oftest løses ved installering af en Dim-Bob i enden af spotsinstallationen. Du finder ligeledes en Dim-Bob ved Wattoo.dk. Har du enkelte pærer, eksempelvis i en spisebordslampe kan en støjkondensator anvendes.

Dæmpning af Lavvolt

Der findes overorden to typer af lavvolt belysning –  nemlig lavvolt forsyning fra jernkerne transformer og lavvolt forsyning fra elektronisk transformer. Dog vil jeg i dette afsnit også tilføje dæmpning af lavvolt LED belysning. LED belysning er normalt forsynet fra en elektronisk transformer. Der er dog flere punkter du skal være opmærksom på.

Dæmp af lavvolt belysning forsynet fra en jernkerne transformer

Lavvolt belysning (Ofte hallogenpærer), der er forsynet fra en jernkerne transformer skal dæmpes af en forkants lysdæmper (LR).

For at sikre dig, at du har en jernkernetransformer, skal du finde din transformer. Anvendes den til loftbelysning, bør der være en oversigt ved din eltavle, der beskriver placering af transformerne. Er der ikke dette, er et godt bud at kigge på loftet. Har du fundet dine transformer, kan du ofte læse på dem, hvad type det er. Står der ikke noget relevant, er en god tommelfinger regel, at jernkerne transformere ofte er store og tunge.

Dæmp af lavvolt belysning forsynet fra en elektronisk transformer

Er dit lavvolt forsynet fra en elektronisk transformer, skal du derimod anvende en bagkants lysdæmper (CR).

For at identificere din elektronisk transformer, skal du finde den og læse mærkeplade. Dog kan de også kendes ved, at de ofte er små og ikke er særlig tunge.

Dæmp af lavvolt LED belysning

Har du lavvolt LED belysning, eller ønsker du at udskifte dine hallogen pærer til LED? Så skal du være opmærksom på, om din transformer er egnet til dæmpning LED. Normalt ved LED belysning skal der anvendes en dæmpbar LED Driver. Ofte dæmpes de med en bagkants CR lysdæmper. Jeg vil dog anbefale, at du finder specifikationerne for lige præcis den LED driver du anvender.

Gå til Wattoo.dk og find den rigtige lysdæmper

Wattoo.dk har et stort udvalg af lysdæmpere. Med deres valgmenu, kan du hurtig sortere mellem de forskellige typer lysdæmper. Skal du anvende en LR eller CR model, vælges det i venstre side

LK Lysdæmper med korrespondance – Hvordan?

Rigtig mange steder, kan korrespondance styring være at foretrække. Eksempelvis i et køkken, som du skal igennem for eksempelvis at komme til stuen. Det kan dog af og til blive en udfordring, hvor du er nød til at flytte rundt på en del ledninger, før det virker. Derfor kan det være nødvendig at rådføre dig med din  autoriseret elinstallatør, da vi kan risikere at skulle ud og rode i den faste installation.

Korrespondance funktion i de fleste lysdæmper foregår via impulser. Det skal forstås på den måde, at en modtages de en impuls, så tænder eller slukker de. Princippet er det samme som kip-relæer. Derved skal de i den modsatte afbryder, der skal virke med lysdæmperen indstalleres en fjedre.

Hvad må jeg selv?

Jeg får generelt rigtig mange spørgsmål om, må jeg selv gøre det og det? Rigtig mange opgaver inden for elarbejde er underlagt autorisation. Det betyder, at en elinstallatør skal udføre opgaven og lave dokumentation for, at opgaven er udført efter de gældende regler. Der er dog få ting du gerne selv må. Her under beskriver jeg de opgaver, du må og ikke må, når vi snakker omkring LK’s lysdæmper.

Du må gerne:

  • Skifte lysdæmper til en ny lysdæmper
  • Skifte en afbryder til en lysdæmper
  • Udskifte tangenten (Dækslet) og rammerne, og derved få en ny farve.

Du må ikke

  • Lave en ny installation, hvor en lysdæmper installeres.
  • Udføre mere avanceret opgaver, hvor du skal trække nye ledninger – eksempelvis, hvis du skal have lysdæmper med korrespondance.

Har du lyst til at lære mere om hvad du må og ikke må? På LK’s side har de lavet en vejledning til, hvad du gerne må. Du finder vejledningen her.

LK Lysdæmper montering

Lysdæmper monteringMontering af lysdæmper er nemt, hvis det blot er udskiftning af en almindelig afbryder til en lysdæmper. Her skal du blot tage fasen (ofte monteret i den røde klemme på afbryderen), og sætte den i L (Rød markering på billedet). Tilledning (ofte monteret i den sorte klemme på afbryderen) monteres i pilen med bølgen (den blå markering på billedet).
Er det derimod en korrespondance du ønsker, skal du anvende den grønne markering. Det skal være et impulssignal fra de øvrige afbryder. Ofte, hvis du har 2 afbryder, og disse er koblet i en b-korrespondance, skal ledningen fra den røde klemme sættes i den grønne markering. Samtidig skal det sikres, at der er en fase på den ene sorte i afbryderen. Men så spørger du sikkert, hvad er en b-korrespondance. A- og B- korrespondancer er to forskellige måder, hvorpå man kan koble styring af lys fra flere steder. Jeg har lavet dette indlæg, der beskriver de forskellige korrespondancer.

Er det derimod en A-korrespondance, skal det sikres, at der kan etableres en fase i alle dåser, hvor lyset skal tændes fra. Der skal samtidig være en fase i dåsen, hvor lysdæmperen skal installeres. Dette kan være mere kompliceret, og du skal derfor muligvis have fat i en elektriker.

Her under er et skitse af, hvordan en lysdæmper med 1-pol fjedrepåvirket afbryder er koblet.

 

Lysdæmper montering

Spørgsmål?

Kontakt mig her
Jeg svarer ikke på spørgsmål vedr. gør det selv opgaver, som ikke må udføres af andre end en autoriseret elinstallatør.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.