fbpx
Hjem / Elartikler & Gør det selv / Fjernbetjent stikkontakter – Hvad er mulighederne?

Fjernbetjent stikkontakter – Hvad er mulighederne?

Fjernbetjening, Wifi styret eller trådløs stikkontakter. Mange navne, som betyder det samme. Da vi som mennesker, gerne vil gøre alt nemmere, så er fjernbetjente stikkontakter blevet meget mere udbredt de seneste år. Der findes dog efterhånden en del muligheder for at fjernstyre sine stikkontakter, og alt efter, hvad ens behov er, så variere priserne meget.

Lav derfor nogle overvejelser for, hvad du har behov for ud fra følgende punkter:

  • Hvordan ville du styre dine stikkontakter? Skal det være en fjernbetjening eller ved hjælp af en APP? Måske begge dele?
  • Skal du have mulighed for opsætning af timer, lysdæmpning og andre specielle features?
  • Hvor stor en strøm skal du trække? Er det bare lampen i hjørnet eller er det mere strømkrævende enheder?
  • Skal det anvendes indendørs eller udendørs?
  • Skal du kunne udvide systemet?
  • Skal det integreres i dit nuværende installation?

Hvilke muligheder har jeg?

Der er utrolige mange muligheder inden for trådløse stikkontakter, og markedet bliver større og større i takt med, at vi bliver mere og mere digitale. Samtidig er det nye ”Smart House” blevet mere og mere populært, hvor det handler om at styre sit hus via en app.

Der findes systemer, du kan integrere i din nuværende elinstallationer som IHC Wireless, der gør det muligt at lave en flot finish, og ser langt pænere ud end påbygningsenhederne. Derudover har du muligheder for at købe det jeg her i indlægget kalder ”Smart house” systemer, der i bund og grund er systemer der kan styres ved hjælp af din telefon eller tablet.

Jeg vil gennemgå de forskellige muligheder og fordele og ulemper ved enhederne i de efterfølgende afsnit.

IHC Wireless

IHC Wireless tikkontakt
IHC Wireless stikkontakt

IHC Wireless har den store fordel, at det kan integreres i 80% af de danske hjem. IHC Wireless er et LK produkt, og er bygget op omkring deres LK Fuga serie. Derfor passer de ind i størstedelen af de danske installationer.

Den største fordel ved IHC Wireless er, at du kan integrere det i din nuværende installation. Du kan købe en Wireless Stikkontakt og udskifte den med din nuværende stikkontakt. Herefter tilkøbes en fjernbetjening eller en batteritryk, der så programmeres op med stikkontakten. Herved kan du styre stikkontakten fra afbryderen ved døren eller direkte fra sofaen.

IHC Wireless er utrolig nem at installere, og du behøver ikke en autoriseret elinstallatør. Du må gerne selv udskifte stikkontakterne til en IHC Wireless stikkontakt. Batteritrykket kan nemt monteres i forlængelse af dine nuværende afbrydere. Ved køb af en mobil stikkontakt, har du desuden mulighed for at lave fjernbetjening lysdæmpning af eksempelvis en lampe.

En anden mulighed med IHC Wireless er, at du kan koble det op med IHC Control. Dog kræver det en mere omfattende installation. Her har du dog mulighed for at lave flere scenarier som timer osv. Prisen stikker dog også hurtig af.

Den største ulempe ved IHC Wireless er, at det er i den dyre ende. Hvis du skal have en modtager (stikkontakt) og en sender (batteritryk eller fjernbetjening) er du af med omkring 1.000 kr. En anden ulempe er, at hvis du ønsker at styre det ved hjælp af en App, løber prisen rigtig hurtig op. Her er du nød til at koble det op med en IHC controller, og derved er vi ude i mere komplicerede løsninger.

IHC Wireless fordele

  • Kan integreres, hvis du har LK Fuga installation i forvejen
  • Er rimelig nem at gå til og installere
  • Nem at udvide med flere enheder
  • Kan kobles op med IHC Control, der giver langt flere muligheder (dog mere kompliceret)
  • Kan laves som lysdæmper, ved køb af de rigtige stikkontakter
  • Kan klare en stor belastning

IHC Wireless ulemper

  • Er i den høje ende af prisskalaen
  • Kræver en større investering, hvis du skal kunne styre det ved hjælp af en app.
  • Kan kun anvendes indendørs

Hvad skal jeg bruge?

Jeg har her under lavet to tabeller der beskriver henholdsvis sendere og modtager. For at IHC Wireless virker som stand-alone system, skal du minimum have en sendere og modtager. Alt efter dine behov, kan du vælge en af dem. I tabellerne kan du se, hvad de forskellige enheder kan.

Sendere
Batteritryk m. 2 tryk
Trådløs stikkontakt
  • Anvendes til aktivering af en tænding (Control link)
  • Kan anvendes til dæmpning, hvis modtageren er forberedt til det
  • Nem at programmere
Batteritryk m. 4 tryk
  • Anvendes til aktivering af to tændinger (Control link)
  • Kan anvendes til dæmpning, hvis modtageren er forberedt til det
  • Nem at programmere
D-Link WiFi Stikkontakt
  • Anvendes til aktivering af fire tændinger (Control link)
  • Kan anvendes til dæmpning, hvis modtageren er forberedt til det
  • Nem at programmere
Modtagere
Batteritryk m. 2 tryk
Trådløs stikkontakt
  • Kan udskiftes med en eksisterende stikkontakt
  • Kan IKKE dæmpes
  • Nem at programmere
Batteritryk m. 4 tryk
  • Kan sættes direkte i en stikkontakt
  • Kan IKKE dæmpes
  • Nem at programmere
D-Link WiFi Stikkontakt
  • Kan sættes direkte i en stikkontakt
  • Kan dæmpes
  • Nem at programmere

Smart-House systemer

En af de mere smarte systemer er det, jeg her i indlægget kalder Smart-House systemer. Der findes efterhånden et bredt udvalg af forskellige produkter, men princippet bag dem er meget ens. Fælles for dem, at du kan styre dem med din telefon eller tablet. Ofte er de nemmere at installere og opsætte med en app, hvilket er en af deres største fordele. Priserne er ofte fornuftige, da der er stor konkurrence på markedet, og enheder ligger ca. mellem 300 og 500 kr. stykket. Samtidig kan du ved flere af modellerne opsætte scenarier med timer, og derved bestemme, hvordan enheder skal tænde og slukke. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 3 forskellige modeller, som du ser en sammenligning af her under.

TP-LINK HS110
Trådløs stikkontakt
  • Kan styres ved hjælp af en app
  • Opret timer, der kan aktivere og slukke enheder – eksempelvis lamper.
  • Læs enhedernes forbrug (Fås også uden energimåling)
  • Anvender Schuko-stik systemet. Hver opmærksom vedr. jordforbindelse
  • Kan styres ved hjælp af Amazon Alexa
  • Virker på både android og IOS styresystemer
Eve Energy
  • Kan styres ved hjælp af en app
  • Opret timer, der kan aktivere og slukke enheder – eksempelvis lamper.
  • Læs enhedernes forbrug
  • Anvender Schuko-stik systemet. Hver opmærksom vedr. jordforbindelse
  • Kan opsættes med Apple Homekit og dens stemmestyring.
  • Virker kun på IOS styresystemer
D-Link WiFi Stikkontakt
  • Kan styres ved hjælp af en app
  • Opret timer, der kan aktivere og slukke enheder – eksempelvis lamper.
  • Anvender Schuko-stik systemet. Hver opmærksom vedr. jordforbindelse
  • Kan styres ved hjælp af Amazon Alexa og Google Assistant
  • Virker på både android og IOS styresystemer

Billige fjernstyret stik

Har du ikke de største krav til dine fjernstyret stik, så kan du sagtens finde billige modeller, der blot virker med en fjernbetjening. Ønsker du også en udendørs model, der kan tænde julelyset eller springervandet i haven?

Der er ikke så meget at sige om produkterne, andet end at de er simple opbygget med en fjernbetjening til betjening af enhederne. De fås til omkring 200 kr. for 3 stk. og 150 kr. stk. for udendørs modellerne.

Spørgsmål?

Kontakt mig her
Jeg svarer ikke på spørgsmål vedr. gør det selv opgaver, som ikke må udføres af andre end en autoriseret elinstallatør.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.