Hjem / Elartikler & Gør det selv / Stikkontakter – Regler, vejledning og hjælp til valg og installation

Stikkontakter – Regler, vejledning og hjælp til valg og installation

Udvalget af stikkontakter er enorm, og det kan dermed være uoverskuelig. Indlægget skal hjælpe dig på vej mod det rigtige valg, som lever op til reglerne, og som passer bedst ind i dit hjem.

Reglerne for elinstallationer siger, at du ikke selv må installere nye installationer. Du må dog gerne udskifte allerede installerede indørs materiel. Du kan læse mere om, hvad du må ved sikkerhedsstyrelsen.

LK Fuga Stikkontakter

Den mest kendte og anvendte stikkontakt serie i Danmark er LK Fuga. De anvendes næsten i alle nybyg idag, og har været det foretrukne valg i rigtig mange år. Det skyldtes deres elegante design og den nemme installationen af dem. Fuga stikkontakterne blev i 2017 nylanceret. Det betyder at enkelte design serie er udgået, nye er kommet til, og selve installation af dem er en smule ændret. Selve stikkontakterne er dog ikke ændret.

Når du går på jagt efter en eller flere stikkontakter, skal du især være opmærksom på, om dine stikkontakter i dag er med eller uden jord. Det er nemlig vigtig, at du vælger den rigtige model. Vælger du en stikkontakt uden jord, hvor der er jord, undlader du en del af sikkerheden. Det kan give en anmærkning i elrapporten ved hussalg. Det kan samtidig give sikkerhedsmæssige problemer.

Find billige Fuga stikkontakter ved Wattoo.dk

Vil du have Fuga stikkontakter til en god pris? Så find dem ved Wattoo.dk

Hvordan ser jeg om min stikkontakt er med eller uden jord?

Stikkontakt med jord
Stikkontakt med jord

En god start er at tage et kig på din nuværende stikkontakter. Er de med 3 huller er dine nuværende stikkontakter egnet til anvendelse i jordede installationer. Er den kun med 2 huller, er den egnet til installationer uden jord. Dette kan give en indikation, men giver ikke 100% det rigtige svar. Hvis du skal være 100% sikker, skal du have en elinstallatør til at måle det for dig.

Der er dog en anden mulighed for at du kan få en indikation. Det kræver, at du demonterer din stikkontakt. Dette gøres ved at anvende en lille flad skruetrækker, og vipper dækslet fri (Hvis det er Fuga, ellers er der synlige skruer), hvorefter du løsner skruerne. Er der i stikkontakten kun 2 ledninger (gælder fra hver kabel) er der med garanti ingen jord. Er der derimod 3 leder, kan der være en jordledning. Det er dog ikke sikker denne er aktiv.

Stikkontakt uden jord
Stikkontakt uden jord

Derfor brug følgende regler:

  • Er der kun 2 leder (Fase og nul), er installationen uden jord. Køb derfor stikkontakter uden jord.
  • Er der 3 leder (Fase, nul og jord), og alle 3 leder er tilsluttet den nuværende stikkontakt? Køb stikkontakter med jord.
  • Er der 3 leder, men den nuværende stikkontakt er uden jord. Kontrollere om de øvrige stikkontakter omkring denne er med eller uden jord. Er de alle uden jord, kan det være indikation af, at den er en ny installeret stikkontakt, hvor forsyning af fra den eksisterende installation. Derved er der ikke en aktiv jord. Køb derfor stikkontakter uden jord.
Find billige Fuga stikkontakter ved Wattoo.dk

Vil du have Fuga stikkontakter til en god pris? Så find dem ved Wattoo.dk

Stikkontakter med jord

I nye installationer idag, bliver der kun installeret stikkontakter med jord. Det skyldtes reglerne omkring elinstallationer. Jordledning eller beskyttelsesledningen som den hedder, har det formål at lede eventuelle fejlstrømme til jord, og derved sikrer en udkobling af installationen. Det kan dermed være med til at sikre farlig situationer. Derfor er jord i installationer idag vigtig, da det potentielt kan redde liv.

Har du en installation med jord, skal du derfor have stikkontakter med jord. Der findes en del forskellige Fuga stikkontakter med jord. Hvad du vælger, afhænger af din nuværende installation og den ønskede design mulighed.

1 moduls stikkontakt uden afbryder: 1 modul stikkontakter anvendes mere og mere i nye installationer, hvor der er anvendt vandrette løsninger. Det er dog ikke så udbredt i ældre installationer, da man her anvendt 1½ moduls stikkontakter. 1 moduls stikkontakter må kun anvendes i installationer med jord ellers skal der tilkøbes et dæksel uden jord hul, og kan installeres i 1 moduls dåser og underlag.

1½ moduls stikkontakt uden afbryder: 1½ moduls stikkontakter uden afbryder anvendes i stor udstrækning i danske hjem. Stikkontakterne kan udskiftes med allerede eksisterende stikkontakter, hvis du har jord i din installation. De må altså ikke installeres i hjem uden jord. Kan installeres i alle 1½ moduls dåser og underlag.

1½ moduls stikkontakt med afbryder: Den mest anvendte Fuga stikkontakt er med afbryder. Den fås med og uden jord. Den kan installeres i stedet for de fleste 1½ moduls stikkontakter. 1½ moduls stikkontakt med afbryder og jord må kun installeres i hjem med jord installation. Passer i alle 1½ moduls dåser og underlag.

Stikkontakter uden jord

Har du et hus, der ikke er udført med jord, skal du anvende stikkontakter uden jord. Stikkontakter uden jord blev anvendt meget før, hvor man ikke havde krav til jord og beskyttelsesleder i hjem. Du skal derfor udskifte allerede installerede stikkontakter uden jord til en anden model uden jord.

1½ moduls stikkontakt med afbryder: Denne ligner tilnærmelsesvis modellen med jord. Denne model har dog kun 2 huller. Den er som den med afbryder meget anvendt i byggeriet, og især i gamle installationer, hvor der ikke var ført beskyttelsesleder med rundt, og derved ingen jord i installationen.

Dobbelt stikkontakter med og uden jord

Der findes derudover forskellige muligheder for dobbelt og trippel stikkontakter. Det kan være praktisk i rum, hvor du har mange brugsgenstande – blandt andet i et køkken. Det er dog blandt her du skal være meget opmærksom, da ikke alle typer må anvendes alle steder.

2 moduls vandret stikkontakt: Denne kan etableres på 2 måder. Der kan anvendes en to moduls stikkontakt, der installeres i en 2 moduls dåse uden midter deling og med en 2 moduls ramme. Derudover kan den etableres med en 2 styks 1-moduls stikkontakter, der installeres i 2×1 moduls dåser sat sammen (eller 2 moduls vandret dåse), og dertil anvendes en 2×1 moduls ramme med midterstykke (vandret model).

Nogle kan bedre lide 2 enkelte stikkontakter i en dobbelt ramme frem for en 2 moduls stikkontakt. Prismæssig er 2 moduls stikkontakten dog billigere i længden. Stikkontakten må kun anvendes i installation med jord.

1½ moduls med flad stik: En af de nye modeller fra LK er 1½ moduls stikkontakt, hvor der er en rund inkl. en flad stik i toppen. Denne kan være praktisk steder, hvor du har flere brugsgenstande. Det kan eksempelvis være forsyning af stavblender eller piskeris, der ofte er født med et flad stik. Det flade stik betyder, at brugsgenstanden er dobbeltisoleret, og dermed ikke kræver en jordforbindelse. Stikkontakten må kun anvendes i installation med jord.

1½ moduls dobbelt stikkontakt: Denne kontakt anvendes i rigtig mange hjem. Der er også rigtig mange i nyere huse der efterspørger dem. Problemet med denne stikkontakt er, at den ikke må anvendes i installation med jord. Derved er du nød til at overveje en af de andre dobbelte stikkontakter for at overholde de gældende regler.

Stikkontakter med USB

LK har ligeledes udviklet forskellige former for USB oplader. Blandt andet har de udviklet en stikkontakt med indbygget USB lader. USB laderen kan lade med 1A, hvilket ikke er alverden. Har du større krav til opladning, kan du købe deres 1 moduls lader.

Stikkontakt med USB lader kan udskiftes med alle typer 1½ moduls stikkontakter. Det kræver blot, at du har jord i din installation. Ønsker du en USB lader kan kan denne indbygges i 1 moduls dåser eller 1½ moduls dåser ved anvendelse af en 1½ moduls ramme med en halv blind felt.

LK Opus66 stikkontakter

Opus66 stkkontakt med jord
Opus66 stikkontakt med jord (Foto: Schneider Electric)

En anden serie inden for stikkontakter og el materiel generelt er LK Opus66 serien. Denne er lidt anderledes i forhold til Fuga, og knap så udbredt. De er dog anvendt i mange typehuse. Har du LK Opus66 stikkontakter er valgmuligheder knap så store. Hvis du skal have lavet ny installation, vil jeg altid anbefale at anvende Fuga materiel da mulighederne er langt bedre. Har du dog i forvejen Opus66 stikkontakter, har du med stor sandsynlighed jord i din installation, da Opus66 kun findes med jord.

En anden del af Opus66 serien er de udvendige dobbelt og trippel stikkontakter, der idag anvendes i rigtig mange teknikskabe og steder, hvor du har behov for flere stikkontakter. Du kan finde et udvalg af Opus66 stikkontakter her.

Udendørs stikkontakt

Skal du have etableret eller udskiftes stikkontakter udendørs, skal det sikres, at de er egnet til udendørs brug. Derfor kan der blandt andet anvendes Opus74 fra LK. Da det er udendørs installation, må du ikke selv installere eller udskifte disse. Reglerne siger, at du selv må udskifte indendørs materiel, men at en autoriseret elinstallatør skal stå for udskiftning af udendørs materiel.

Priserne på Opus74 materiel er ofte i den dyre ende. Sammenligner vi dog kvaliteten med den billige stikkontakter fra lavpris byggemarkeder er LK Opus74 langt bedre. Den helt billige stikkontakter holder måske få år, hvorimod Opus74 holder i en lang årrække. Derfor kan de billige model hurtig blive en dyr løsning, når du skal have en elektriker ud og udskifte de ødelagte stikkontakter. Det koster hurtig en times arbejde.

Krav til udendørs stikkontakter

Ved installation af udendørs stikkontakter, er der skærpede krav til beskyttelses og materiellet. Det skyldtes, at udendørs stikkontakter er langt mere udsat, og risikoen for stød er dermed forøget.

Der er blandt andet krav til, at udendørs materiel kun må udskiftes af autoriserede elinstallatør. Det er derfor ikke lovlig selv at udskifte udendørs stikkontakter. Samtidig er der krav til, at udendørs installationer skal have en aktiv beskyttelsesleder (jordledning). Dette skal man være opmærksom på, hvis man ikke har jord i sin installation, at man medregner, at den autoriserede elinstallatør skal etablere dette. Dette kan dog gøres fortrinsvis nemt, da elektrikeren kan banke et jordspyd i jorden under stikkontakten og derved forbinde den til stikkontakten. Dette jordspyd kan efterfølgende anvendes til yderlige udvidelse af den udendørs installation. Det kræves blot, at installation føres videre fra denne stikkontakt.

En anden krav til udendørs stikkontakter er tæthedsklassen. Det er ikke lovlig at anvende Fuga materiel udendørs, da de ikke kan modstå vand og fugt. Stikkontakterne udendørs skal have en IP-klasse på minimum IPX1 til IPX4 alt efter, hvor de placeres. Opus74 har er IP44, og derved kan de anvendes alle steder udendørs. Du behøver derfor ikke spekulere mere over, hvor du placerer en Opus74 stikkontakt.

Krav

  • Udendørs stikkontakt må kun installeres og udskiftes af autoriserede elinstallatør
  • Skal være minimum IPX1 til IPX4 afhængig af placering udendørs
Få tilbud på etablering af din nye spotinstallation

Nye udendørs installation? Ved 3byggetilbud, kan du få 3 tilbud på udførelsen af opgaven. Du kan efterfølgende vælge en af elektrikerne eller helt fravælge alle.

Udskiftning af gamle udendørs stikkontakter

Der findes mange forskellige udendørs stikkontakter, der er af forskellige modeller. Nogle er installeret på underlag, andre er installeret i planforsænkede dåser. Er dine nuværende stikkontakt placeret på en underlag, kan denne fortrinsvis nemt udskiftet til en Opus74 stikkontakt på et underlag.

Har du dermed stikkontakterne planforsænket, kan udskiftning blive mere vanskelig. Er det allerede en Opus74 stikkontakt der er monteret, kan denne selvfølge udskiftet til en ny Opus74 stikkontakt. Er det derimod en af de gamle modeller, der skal udskiftes, kan det i yderst konsekvens være nødvendig at udskifte dåsen. Der findes en mellemplade, der kan anvendes til udskiftning af gamle plansænkede plantangent materiel til Opus74. I dette tilfælde vil jeg rådføre mig med en autoriseret elinstallatør om mulighederne.

Lysdæmper til stikkontakt

IHC Wireless lysdæmper mobil sitkkontakt
LK IHC Wireless mobil stikkontakt med dæmpfunktion (Foto: Schneider Electric)

Det er idag meget udbredt, at kunne dæmpe belysningen, og på den måde skabe hyggebelysning i ens hjem. Derfor er der også mange der efterspørger muligheden for dæmpning af stikkontakter. Dette kan laves på forskellige måder. Der er nogle metoder jeg mener er meget anvendelig, imens andre er knap så anvendelige.

En nem måde at etablere dæmpning på stikkontakter er ved at sætte en lysdæmper foran stikkontakterne i en ny installation. Dette udføres på samme måde, som ved anvendelse af en 1-pol afbryder til sluk stikkontakterne – eksempelvis i stuen. Ulempen ved at lave en allround dæmpning af stikkontakter er, at alt dæmpes ens. Derudover er risikoen også, at du får tillsluttet en enhed, der ikke kan tåle lysdæmpning.

Jeg vil derfor anbefale at anvende såkaldte lysdæmper til placering i stikkontakter i stedet. Derved kan du flytte enheden rundt, når du ændrer planen på, hvad du vil dæmpe.

Et eksempel kan være LK’s mobile stikkontakt med lysdæmpning. Den kan købes med og uden jord. Derudover kan der tilkøbes en sende enhed – eksempelvis et batteritryk eller fjernbetjening der kan anvendes til styring af stikkontakten.

Fordele ved mobile stikkontakter med lysdæmpning

  • Kan nemt flyttes, og derved anvendes med de ønskede lamper
  • Er nem at programmere
  • Kan installeres af en gør del selv mand eller kvinde uden krav til at have hjælp fra en autoriseret elinstallatør

Schuko stikkontakt

Stikkontakt med pindjord
Stikkontakt med pindjord (Foto: Schneider Electric)

En anden stikkontaktsmodel, der er blevet lovlig i Danmark er de såkaldte Schuko stik. Schuko stikkene er mest kendt fra de mange brugsgenstande vi har idag, der næsten alle er forsynet med en Schuko stikprop. Kendetegnet ved Schuko stikkontakter er, at de har to metaldele i top og bund, der skaber forbindelsen til beskyttelseslederen.

Generelt er vi ikke meget for installation af Schuko stik i Danmark. Dog er der steder jeg mener, det kan være meget brugbart. Eksempelvis i køkkenet til installation af køleskab, mikroovn, miniovn eller måske endda opvaskemaskine. Her behøves stikproppen på brugsgenstandene ikke at skiftes, da jorden flyttes med over.

LK laver ikke Schuko stik i Fuga serien, men laver til gengæld Pin-Jord stikkontakter. De kan anvendes på samme måde til rigtig mange Schuko stikprop, da det er kombination af Schuko og Pin-Jord. Pin-Jord er, hvor en stikkontakten er forsynet med to huller, som almindelig, men hvor jordpinden stikker ud af stikkontakten. Derved har stikproppen et hul. Derved kan du sagtens installere pin-jords stikkontakten bag hvidevarer mm.

  • Anvendelse af Schuko stik eller pin jord sikrer at jord føres over til brugsgenstanden. Derved kan eventuelle farlige situationer afværges.
  • Det er ofte ikke nødvendigt at skifte stikprop på brugsgenstande, da de ofte leveres med et kombineret Schuko og pin jords stik.

Billige stikkontakter

Rigtig mange er på udkig efter billige stikkontakter. Og bevares, du kan sagtens gå ned i lavpris byggemarkedet og købe en stikkontakt på underlag til 10-20 kr. Jeg vil dog anbefale dig at lade være. Efter min mening er disse stikkontakter ikke meget værd, og skal udskiftes ret ofte.

Billige stikkontakter er slet ikke af samme kvalitet som LK’s modeller. Hvis du endelig skal ud og købe billige stikkontakter, kan jeg anbefale dig at kigge mod ABB Schuko stikkontakter til indendørsbrug, og eventuelt Berker til udendørs brug. De er lidt en anden type stikkontakt, men er langt bedre end det helt billige. Priserne er som sagt lidt lavere en LK’s produkter.

Regler ved stikkontakter

Når du skal planlægge installationerne i dit nye hjem, er det vigtig, at du kender lidt til de regler, som den autoriserede elinstallatør, der skal etablere installationen i dit hjem er underlagt. Elinstallationer skal udføres i henhold til de regler, som der i dag eksistere inden for elinstallationer. Der er blandt andet krav til antallet af stikkontakter i de forskellige rum.

Stikkontakter i huse

Stik i koksgrå med sølvrammeNår man snakker stikkontakter i huse, er de i dag en meget vigtig del af et hjem. Derfor skal man sikre sig, at der ikke er for lidt af dem. Der er dog samtidig nogle regler, der skal overholdes. I 1975 kom der krav til antallet af stikkontakter i de forskellige rum. Dette er med den nye bekendtgørelse blevet opgraderet yderlig.

Skal der derfor leves op til den nye installationsbekendtgørelse §57, skal der idag være en stikkontakt pr. påbegyndt 4 kvadratmeter. Der er dog ikke krav til mere end 10 styks i et rum. I den gamle SB6, var kravet ligeledes en stikkontakt pr. påbegyndt 4 kvadratmeter. Der var der dog kun krav til maksimalt 8 stikkontakter.

Stikkontakter i køkken

Der er derudover yderlig krav til stikkontakter i et køkken. Der skal i et køkken være minimum 3 frie stikkontakter. De skal placeres, hvor det forventes at brugsgenstandene bliver anvendt. Derudover skal stikkontakterne i køkkenet placeres på to forskellige grupper. Kravet er i installationsbekendtgørelse §57, er derved ens med SB6. Eneste forskel er, at der ikke er krav til, hvor stor indbyrdes afstande disse stikkontakter skal have.

Grundet til kravet på flere stikkontakter i køkkenet er, at der ikke anvendes forlængerledninger, da det øger risikoen for brand. Dette skyldtes, at tilledningerne på forlængerledninger er af en lavere kvadrat, og derved bliver de hurtigere overbelastet.

Stikkontakt i badeværelse

Når du står på badeværelset og gerne vil barbere dig eller du skal have ladet den elektriske tandbørste op, så er det meget brugbart at have en stikkontakt i badeværelset. Der er faktisk også en regel om, at der minimum skal være en stikkontakt i badeværelset, hvis det ikke er så lille, at den ikke kan holdes uden for zonerne et badeværelse er delt op i. Du kan læse mere om de forskellige zoner på et badeværelse her. Kravet er ikke ændret fra SB6 til installationsbekendtgørelse §57.

Ofte stillede spørgsmål

Må man selv skifte stikkontakt?

Ja du må gerne selv skifte stikkontakter, hvis du ved, hvordan det gøres og kender til faremomenterne. Har du spørgsmål, så stil dem endelig før du laver fejl.

Hvordan skifter man stikkontakt?

Det er enkelt at skifte en stikkontakt. Det gøres i to step, hvor du først afmonterer stikkontakten og derefter monterer den igen. Når du begynder at skifte stikkontakter, så husk at slukke strømmen. Strøm er ikke ufarlig, og kan give større varige mén eller i værste tilfælde være årsag til død.

Afmontering af stikkontakt

Hvordan skiller man en stikkontakt ad? Er det en Fuga stikkontakt, tages en smal ligekærv skruetrækker og vipper tangenterne af. Dette gøres ved at stikke skruetrækkeren ind under dækslet forsigtig. Derefter løsnes skruerne indtil stikkontakten er fri. Herefter afmonteres ledningerne ved at trykke på den røde, blå og grønne plastik knapper på fronten (De kan på ældre modeller være sorte). Hver sikker på at strømmen og slukket, og tag et billede eller skriv ned, hvor ledningerne sidder.

Hvordan monteres en stikkontakt?

Derefter tages den nye stikkontakt. Den kombineres med den ønskede ramme, hvor efter man forbinder ledningerne. Ofte er det brun til fase (i venstre side, hvis man kigger ind fra fronten), og blå til nul (i højre side, hvis man kigger ind fra fronten). Er der jord i installationen skal denne monteres i klemmen mærket med jord symbolet. Beskyttelseslederen der anvendes til jord skal være gul/grøn i nye installationer, og må aldrig anvendes til andet.

Derefter skrue stikkontakterne fast. Er der ikke gribearme monteret anvendes afbryderskruer. Afbryderskruer kan også anvendes, hvis stikkontakten ikke kan side fast med gribearme. I de nye Fuga dåser kan der ligeledes anvendes små skruer til fastgørelse i de såkaldte skruetårne i dåserne.

Hvor mange volt er der i en stikkontakt?

En Fuga stikkontakt er egnet til en spænding på op til 250 Volt vekselspænding.

Hvilken højde skal stikkontakterne placeres i?

Der er ikke nogle generelle regler til placering af stikkontakter, så det er mere op til ens smag. Ofte bruger elektriker dog en tommelfinger regel der siger 110 cm til overkanten ved dørene, og så er det lige meget, hvor mange afbryder og kontakter der er under. Samtidig siger man mellem 25-35 cm ved gulvet. Du skal dog huske, at du ikke selv må installere nye installationer.

Udskiftning af stikkontakt i dørkarm

I gamle installationer, var stikkontakter og afbryder installeret i gerigter (dørkarme) uden bagdåse. Har du sådan en du ønsker at udskifte må du gerne det. Du skal dog sikre dig, at der ikke er samlemuffer bag ved.

Skal du have udskiftet gerigterne må du ligeledes gerne installere stikkontakten i de nye gerigter.

 

[bibblio style=” bib–row-3 bib–white-label bib–wide bib–title-only” query_string_params=e30=]

Spørgsmål?

Kontakt mig her
Jeg svarer ikke på spørgsmål vedr. gør det selv opgaver, som ikke må udføres af andre end en autoriseret elinstallatør.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få 3 uforpligtende tilbud fra udvalgte elektrikere.

Spar penge og få 3 uforpligtende tilbud på udførelse af elinstallationer. Med 3byggetillbuds garantiordning er du også sikret, hvis noget går galt under byggeriet. Læs mere om garantiordningen og betingelserne på 3byggetilbud.dk