fbpx
Hjem / El Arbejde & Tilbud / HPFI relæ – Er din fejlstrømsafbryder lovlig?

HPFI relæ – Er din fejlstrømsafbryder lovlig?

En vigtig del, af din elinstallation, er din fejlstrømsafbryder. Og selvom du sikkert ikke ved, hvad der er, så skal den være med til at sikre dig, mod elektrisk stød – vel og mærket sammen med andre dele af installationen. Men er du sikker på, at din fejlstrømsrelæ virker?

Er din fejlstrømsafbryder den rigtige type?

En fejlstrømsafbryder er ikke bare en fejlstrømsafbryder, og der er nogle strenge krav til din elinstallation, og hvilken type, du skal have installeret.

Kravene er sådan, at i boliginstallation skal du have en fejlstrømsafbryder af typen HPFI installeret (Type A)– medmindre din elinstallation er af ældre dato. I ældre boliger, må du gerne have en HFI-relæ monteret (Type AC). Har du andre typer monteret, kan din installation være ulovlig.

Men hvordan ved jeg, hvilken type fejlstrømsafbryder jeg har? Du skal følge disse 4 step

Step 1: Start med at finde din eltavle. Det er der, du tænder strømmen igen, hvis strømmen er gået.

Ny eltavle
Nyere eltavle med Automatsikring. HPFI ses i midten nederst.
Ældre eltavle
Ældre eltavle med smeltesikring. HFI ses til venstre

Step 2: Find din fejlstrømsafbryder. Den kan genkendes ved, at den har en test knap, samt ofte har påskrevet 30mA, 300mA, 0,3 A eller 0,03A. Bemærk, der kan være flere fejlstrømsafbryder i din eltavle

HPFI afbryder (Fejlstrømsafbryder)
Fejlstrømsrelæ m. 30mA mærkeudløserstrøm. Type A, også kaldt HPFI
PFI Fejlstrømsafbryder
Fejlstrømsafbryder m. 300mA eller 0,3 A mærkeudløserstrøm. Type A, også kaldt PFI. Denne type er ikke lovlig i bolig
Fejlstrømsafbryder
Fejlstrømsafbryder m. 30mA mærkeudløserstrøm. Type A, også kaldt HPFI

Step 3: Tager du en dybere kig på din fejlstrømsafbryder, skal du starte med at kigge efter udløserstrømmen. På nogle modeller er det opgivet ved In og andre står der bare et tal.
Har du opgivet 30mA eller 0,03 Ampere, på din fejlstrømsafbryder, er det enten en HFI eller HPFI.
Står der derimod 300mA eller 0,3A, er din fejlstrømsafbryder ikke lovlig i boliginstallationer. Du bør derfor kontakte en elektriker for udskiftning.

På de 3 overstående fejlstrømsafbryder, kan du se, der er opgivet 0,03, 0,3 og 30 mA. Det er de mest almindelige måder at opgive mærkeudløserstrømmen på.

Step 4: Skal du finde ud af, om du nu har en HPFI relæ eller HFI relæ, skal du kigge på symbolet, der er opgivet på enheden. Er det en firkant med en bølget streg, er det en HFI-afbryder. Er der både en Bølget streg og en puklet streg i firkantet er det en HPFI-afbryder du har.

HPFI Mærkning
Mærke af en HPFI. Den nederst bølge angiver den pulserende del, og derved P’et i HPFI. Er den der ikke, er det en HFI, som du har installeret – vel og mærket, hvis den er 30mA

Nu tænker du sikkert: Hvad er forskellen på fejlstrømsafbryderne?

FI-afbryder er de første fejlstrømsafbryder, og er i dag ikke lovlige i boliginstallationer. De er ikke så følsomme overfor fejlstrømme, og vil derfor koble langt senere ud end HFI og HPFI afbrydere. Du vil derfor ved en FI-afbryder kunne risikere at få stød, ved små fejlstrømme i din installation.

Forskellen på HFI og HPFI afbryder er, hvordan du sikrer dig mod fejlstrømme i elektronik.

Vores hjem indeholder mere og mere elektronik, hvor der dannes såkaldte pulserende fejlstrømme. Disse bliver kun ”opdaget”, hvis du har en HPFI afbryder.

Men er HFI afbryder lovlige?

Ja, til dels er de. Har du allerede en HFI afbryder installeret i en ældre bolig, er denne stadigvæk lovlig. Skal du derimod have din fejlstrømsafbryder udskiftet, eller er hele dit hus nyere, skal der være en HPFI-afbryder.

Er din fejlstrømsafbryder ikke lovlig? Så få den skiftet

Hos 3byggetilbud.dk kan du få tilbud fra 3 elinstallatør, og derved sikre dig den bedste pris på udskiftning af fejlstrømsafbryder

Virker din fejlstrømsafbryder?

Fejlstrømsafbryder
Fejlstrømsafbryder, hvor der ved den røde streg står testes halvårigt, og den røde firkant indikere fejlstrømsafbryderens testknap

Har du nogensinde trykket på den lille testknap, på din HPFI afbryder? Hvis svaret er nej, er du ligesom de fleste andre. Derfor er der en god grund, til at følge med. For virker din HPFI ikke, har du en farlig elinstallation.

Men hvad er anbefalingerne egentlig til test? Normalt siger man, at fejlstrømsafbryderen skal testes hver halvår. Man hører ofte anbefalingen, at man tester ens fejlstrømsafbryder, når uret sættes frem eller tilbage. Dog, er der fabrikanter der har andre anbefalinger – eksempelvis findes der mærker, der bør testet hver måned. Du kan ofte læse på fejlstrømsafbryderen, hvor tit den skal testes.

Har du en gammel fejlstrømsafbryder, bør du overveje at få lavet en professionel test. Det er en mere avanceret test, der skal sikre, at den leve op til kravene for fejlstrømsafbrydere.

Spørgsmål? Send dem endelig til mig

Hvad er 4+10?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.