Hjem / Elartikler & Gør det selv / Hvad skal der anvendes til antenneinstallation?

Hvad skal der anvendes til antenneinstallation?

happy young family wathching flat tv at modern home indoor
happy young family wathching flat tv at modern home indoor

Der bliver stillet større og større krav til antenneinstallationer, da teknologien udvikler sig, og derved kommer der flere og flere udefrakommende støjkilder, som kan gå ind og genere dit tv-signal. Det er derfor vigtig, at man laver sine antenneinstallation efter en standard. Det er med til at sikre, at man har en brugbar antenneinstallation uden støj. En dårlig antenneinstallation kendetegnes ved dårlig eller slet ingen signal. I dette indlæg, vil jeg guide dig igennem de forskellige komponenter, som skal anvendes i en antenneinstallation. Jeg vil komme ind på, hvad de forskellige komponenter gør, hvad du skal være opmærksom på og hvordan du vælger det rigtige materiel. Jeg vil også komme med nogle forskellige monteringsvejledning, så du selv kan udføre din antenneinstallation, og på den måde spare penge – og ja det må du godt selv gøre. Du skal dog være opmærksom på, at du så selv har ansvaret at det er lavet rigtig, da du ellers vil miste en del signal.

Antennekabel

Antennekabel (Billede fra Elvvs.dk)
Antennekabel (Billede fra Elvvs.dk)

Når man skal lave en antenneinstallation er det vigtigste næsten antennekablet – også kaldt coax kabel, da man ellers ikke vil få forbindelse igennem. Det er dog langt fra alle typer antennekabler, der er brugbart og kvalitet og pris spiller en stor rolle. Når du skal vælge det bedste antennekabel eller generelt antennemateriel, vil jeg anbefale så vidt muligt altid at vælge noget der er Yousee Ready, som også er HF-tæt, hvilket betyder, at det er modstandsdygtig over for støj. Yousee Ready mærket betyder, at det lever op til Yousee’s stærke krav til materiel, og du er derved sikret, at det er brugbart materiel. Hvis du ikke vælger Yousee Ready antennekabel, skal du dog som minimum anvende dobbelt skærmet antennekabel, da enkeltskærmet langt fra er nok. Jo mere skærmet kablet er, desto bedre er det til at modstå støj.

Hvis du skal grave kablet ned, skal du ligeledes vælge et coax kabel, der kan tåle at ligge i jorden. De almindelige coax kabler, som man anvender i husinstallation er ikke velegnet til nedgravning. Du kan finde et lille udvalg af antennekabel her ved kabelmix.dk+, hvor du kan købe kabel hjem i meter mål. Kabelmix har samtidig udendørskabel i Yousee Ready, men de har dog i skrivende stund intet indendørskabel der er Yousee Ready.

Hvis du vil have indendørs antennekabel, der er Yousee Ready, så har Elvvs.dk et produkt, du bør overveje. Du finder det her.

Det med, at kablet skal være af god kvalitet gælder selvfølgelig også dit antenneledning, der går fra fjernsynet til antenneudtaget. Det hjælper ikke, at du har lavet verdens bedste installation frem til udtaget, og du så vælger en dårlig løsning det sidste stykke. Det ville kunne ses på signalet. Du finder et stort udvalg af antennekabel, der er beregnet til forbindelse mellem antenneudtag og tv’et ved Kabelmix.dk. Der har de Yousee Godkendt antennekabler (De sorte og de sølv farvede kabler). Du kan gå direkte til butikken ved at trykke her.

Oplægningsguide

Hvordan du vælger at oplægge kablet har som sådan ingen betydning. Du kan lægge det over loftet eller du kan lægge det i rør i vægge. Du skal dog sikre dig, at kablet ikke tager skader, da det forringer kablets egenskaber, og derved kan du risikere støj. Først af alt, skal du sikre dig, at der ikke komme knæk op kablet, når du trækker det rundt i huset. Knæk ødelægger kablets skærm og måske også kablets leder i midten.

Hvis kablet skal føres ned i en hårdvæg – eksempelvis murstenvæg, skal kablet lægges i et rør, da du ikke skal mure direkte på kablet. Det kan dog anbefales, at kablet altid lægges i rør, da det er nemmere at skifte, hvis det bliver nødvendigt med tiden. Hvis du skal ligge det i nogle rør, vil jeg anbefale at anvende 20mm plexrør. Når plexrøret trækkes, så husk at fastegøre det på loft og i letvægge, da det gør det meget nemmere at trække et kabel igennem røret efterfølgende. Hvis det ikke fastgøres med clips eller bøjler, vil røret bøje når du forsøger at trække dit antennekabel igennem.

Få hjælp til din nye antenneinstallation

Vil du ikke selv springe ud i en ny antenneinstallation? Så få hjælp af en elinstallatør! Med 3byggetilbuds funktion, kan du få 3-tilbud på din opgave. Du kan så vælge den billigste eller helt afvise alle 3. Det sikrer dig den bedste pris, og er samtidig kun en fordel for dig!

Få 3 uforpligtende tilbud fra udvalgte elektrikere.

Antenneforstærker

Comega Antenneforstærker (Billede fra Elvvs.dk)
Comega Antenneforstærker (Billede fra Elvvs.dk)

En anden ting, der kan være vigtig for en antenneinstallation er en antenneforstærker, der kan forstærke ens signal. Den mest anbefalede placering af en antenneforstærker er samme sted, som du får dit signal ind i huset eller så tæt på din husantenne. Det skyldtes, at en antenneforstærker forstærker både støj og signal, og hvis den placeres så tidlig som muligt, vil det begrænse støjet, som derved ikke bliver forstærket med op. Det er dog ikke altid, at det er nødvendigt med en antenneforstærker. Så hvid du for leveret antennesignal fra en kabel-tv leverandør, og du kun har 1-2 tv tilsluttet (nogle gange flere tv’er), så er det ofte ikke nødvendigt med en antenneforstærker. Hvis du monterer en antenneforstærker, hvis det ikke er nødvendig, kan du risikere, at signalet i stedet bliver ringere end uden antenneforstærker.

Hvilken antenneforstærker du skal bruge afhænger af, hvordan du får dit tv-signal. Hvis du får det fra en husantenne skal du sikre dig, at de antenneforstærker du vælger, kan anvendes til husantenner. Det samme er gældende, hvis du anvender antenneforstærker til kabeltv, så skal den virke med kabeltv. Der er flere typer antenneforstærker, som kan anvendes til begge typer – eksempelvis Comega’s antenneforstærker. Det er igen her en god ide, at du anvender en Yousee Ready forstærker, da det igen påvirker, at kvaliteten er i top på den pågældende produkt.

Der er nogle forskellige former for antenneforstærker, hvor linjeforstærker er antenneforstærker uden antennesplitter, og så findes der antenneforstærker med antennesplitter i. Skal du have netværk gennem antenne, som er den måde, du modtager internet på i større byer, så skal det sikres, at forstærkeren har returvej/datevej, da det er denne, der anvendes til internetforbindelse. Når du installere en antenneforstærker, er det vigtig, at du afblænder de ubrugte porte med en slutmodstand. Der er nogle antenneforstærker, der automatisk blænde ubrugt porte af, og her behøver du ikke en slutmodstand. Er du dog i tvivl om de blændes af, så brug hellere en modstand. Det sikrer dig den bedste forbindelse.

Comega Antenneforstærker til montering direkte på antenneudtag (Billede fra Elvvs.dk)
Comega Antenneforstærker til montering direkte på antenneudtag (Billede fra Elvvs.dk)

Ved installations af antenneforstærker, skal de som sagt placeres så tæt på signalkilden, hvor Comega har en speciel model, der kan klikkes direkte på antenneudtaget (POA-TDF modellen). Det kan være smart, da du slipper for antennekabel mellem udtag og antenneforstærker. Ellers vil jeg anbefaler Comega og Triax antenneforstærker, der er Yousee Godkendt. Så er du i hvert fald ret sikker på, at antenneforstærkeren ikke ødelægger mere end den gavner.

Du finder et udvalg af forskellige antenneforstærker ved Elvvs.dk ved at klikke her.

Indstilling af Comega antenneforstærker

Antennefordeler (Antennesplitter)

Har du en antenneinstallation, hvor du ikke behøver en antenneforstærker, eller har du en linjeforstærker i din installation, så skal du anvende antennespiller til at fordele dit tv-signal. Det er her vigtig, at du ikke anvender de billige modeller, hvor man kan presse antennestikpropper ind over, men i stedet anvender antennefordeler, hvor man connector antennekablet med en f-connector. Der findes – som alt andet, forskellige producenter af antennesplitter, og jeg vil anbefale at anvende antennesplitter fra Triax. Du finder forskellige antennesplitter inkl. Triax antennesplitter her.

Montering af antennesplitter

Hvis du skal anvende en antenneforstærker, vil jeg anbefale at købe en med de antal udgange, som er nødvendigt for dig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så føres kablet fra forsyningen eller antenneforstærkeren til indgangen i antennesplitter. Kablerne ud til antenneudtagene monteres på de forskellige udgange. Antennesplitteren monteres ved, at antennekablet påføres f-connector, hvorefter de skrues på antennesplitteren, og strammes med en lille svensknøgle. De udgange, der ikke anvendes skal afblændes med en slutmodstand.

Antennestikprop, F-Connector og antenneudtag

Dårlig antennestikprop i plastik
Dårlig antennestikprop i plastik

Et af de steder i antenneinstallationen folk springer over, hvor gærdet er laves, er ofte ved antennestikprop og F-connector, hvilket er en stor fejl. Det hjælper ikke meget, at man har valgt det bedste materiel til kabel og antenneforstærker, hvis man vælger at montere forkerte stik på ens kabel. Rigtig mange anvender eksempelvis de antennestikpropper, hvor der er en lille plastikbeskyttelses over, men de er langt fra gode nok, da de ikke kan modstå støj fra omgivelserne.

Antennestikprop

Antennestikprop ses ofte i forbindelse med kablet fra antenneudtaget til tv’et, og rigtig mange har som sagt anvendt de antennestikprop med plastik, da de er billige. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale, at man i stedet anvender Comegas antennestikprop, der er lavet af metal. De monteres næsten på samme måde – eneste forskel er, at de har denne metalkappe, der er med til at modvirke støj. Samtidig er de vinkelstik, hvilket er en fordel, hvis et tv skal op på væggen og hænge. Comegas antennestikprop er samtidig Yousee Ready, og lever derfor op til meget skarpe krav. Jeg har fundet disse antennestikpropper ved Elvvs.dk, som du kan finde her. Du skal anvende hanstik ved indgangen til TV og hun stik ved udgangen af antenneudtaget.

Monteringsvejledning

 

F-Connector

Hvis du skal montere stik på antennekabler, som skal monteres til udgangene på antenneforstærker eller antennesplitteren, skal der anvendes f-connector. Igen her, fås f-connector i mange forskellige udgaver. Førhen anvendte man meget de F-connector, som man skruer på, men de har det med at falde let af. Jeg vil derfor igen anbefale Comega’s F-connector, der både er HF-tæt og Yousee Ready. Du finder F-connectoren her.

Monteringsvejledning

I denne video kan du se, hvordan du montere F-connector.

Antenneudtag

Den sidste del du behøver, før din antenneinstallation er færdig er et antenneudtag, som er der hvor du

Antenneudtag uden dæksel
Antenneudtag uden dæksel

indsætter antennekablet til tv’et. Antenneudtag fås i mange forskellige modeller, hvor du både kan få sløjfedåser og slutdåser.

Antenneinstallation med sløjfedåse er efterhånden ved at være en uddød version. Det skyldtes, at sløjfedåse anvendes til at sløjfe et antennesignal videre, men da man udfører nye antenneinstallationer som stjerneinstallation, hvor man trækker en kabel til hver udtag, så sløjfer man ikke signalerne videre. Sløjfedåse ses derfor mest i ældre installationer, og du skal derfor ofte kun bruge dem, hvis du skal udskifte en allerede installeret antenneudtag.

Slutdåser er derimod det, der anvendes mest. Der er kun plads til et antennekabel, og anvendes ofte i stjerneinstallationer, hvor der trækkes et kabel til hver udtag (Slutdåse skal også anvendes som den sidste dåse i en sløjfeinstallation).

Der findes mange forskellige udformninger, og du kan faktisk få antenneudtag til 1, 1½ og 2 moduls dåser. 1 moduls antenneudtag er meget enkelt, og har kun en enkelt tv-udtag. 1½ moduls antenneudtag fås derimod som standard med tv og radio udtag, men så er der forskellige udformninger, hvor man kan få Dab-udtag, Sat-udtag og returvejs-udtag.

2 moduls antenneudtag (Billede fra Elvvs.dk)
2 moduls antenneudtag (Billede fra Elvvs.dk)

Udtag med SAT og evt. Returvejs udtag anvendes i installationer, hvor man har en kombineret tv og satellit forbindelse. Derved har man en udgang til satellit-forbindelse (SAT), som ledes til satellitboksen, en returvej, hvor man kan sende signalet fra satellitmodtager ud til de øvrige tv’er i installation. Samtidig har man som standard både TV og Radio udgang. Har udtaget DAB-udtag, kan det anvendes til DAB-signaler. 2 moduls udtag har foruden de overstående mulighed også et ekstra firkantet hul, hvor du kan installere en RJ45 stik. Du skal dog selv købe en connector og monteringsramme ved siden af.

Inden for antenneudtag findes der også modeller der er Yousee Ready, som lever op til de forskellige krav, men jeg har altid selv anvendt de forskellige fra LK, og har aldrig haft problemer med signalet. Jeg vil dog derfor anbefale dig alle typer af LK’s antenneudtag, bare kombinationen af udtag passer til din installation.

Du finder et stort udvalg af Fuga antenneudtag her.

Hvis du først skal til at udføre installationen er min anbefaling, at du anvender dybe indmuringsdåser, hvis det er i hårdvæg.

Montering af antenneudtag

Her findes en vejledning til montering af antenneudtag. Princippet er det samme ved 1½ moduls og 2 moduls antenneudtag. 1 moduls antenneudtag foregår installationen med F-connector, så her bør du se videoen under F-connector.

Hvad betyder Yousee ready & Stofa Approved

Yousee Ready & Stofa Approved er en standard henholdsvis Yousee og Stofa har lavet. Det er for at sikre, at materiel der anvendes til deres antenneinstallationer lever op til nogle krav, så du får den bedste signal. Hvis du har Yousee eller Stofa signal, og du oplever problemer med det, vil du risikere, at de ikke vil fejlfinde på det, hvis du ikke har valgt materiel, der er godkendt af dem.

Hvis du vælger materiel der enten er Yousee Ready eller Stofa Approved, så kan du med sikkerhed vide, at det er kvalitets antennemateriel. Derved er du et godt stykke på vej mod et godt signal, hvis det hele samles rigtig.

Må man selv lave antenneinstallation?

Ja det må man. Dog vil jeg anbefale dig, at hvis du ikke har den fornødne kendskab til antennemateriel, så vil jeg kontakte en virksomhed, der har erfaringen med det – eksempelvis en elinstallatør. Hvis du selv begynder at rode med det uden den fornødne viden, risikere du en ringere installation, og hvis det skal rettes op på, kan det hurtigere blive dyrere end først beregnet. Det er derfor vigtig, at man er meget forsigtig med antenne, da det er meget følsom over for knæk, skader og dårlig udførelse.

Få hjælp til din nye antenneinstallation

Vil du ikke selv springe ud i en ny antenneinstallation? Så få hjælp af en elinstallatør! Med 3byggetilbuds funktion, kan du få 3-tilbud på din opgave. Du kan så vælge den billigste eller helt afvise alle 3. Det sikrer dig den bedste pris, og er samtidig kun en fordel for dig!

Få 3 uforpligtende tilbud fra udvalgte elektrikere.

 

Kontakt mig her
Jeg svarer ikke på spørgsmål vedr. gør det selv opgaver, som ikke må udføres af andre end en autoriseret elinstallatør.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *